Markedspres får Danish Crown til at ændre på organisationen

Der skal effektiviseres og forenkles i slagterikoncernens salgs- og marketingorganisation for at modstå udfordringerne på markedet, melder Danish Crown.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Fødevareprofilen Tim Ørting Jørgensen med fortid i toppen af Arla blev for nylig hentet ind i kødkoncernen Danish Crown, og nu skal han sætte de første aftryk.

Koncernen flytter nemlig rundt på organisationen i forretningsenheden Danish Crown, som han nu står i spidsen for, og som dækker omkring 60 pct. af omsætningen i koncernen. Og ifølge topchef Jais Valeur har der været behov for at stramme op for at matche strategien i Danish Crown om at skabe mere værdi ud af råvarerne, fortælles der i en pressemeddelelse.

”Det centrale i nye model er en langt skarpere kommerciel tilgang til markedet, og det bliver nu helt tydeligt for alle, hvor vigtigt det er at få hele vores værdiæde bundet sammen, så vi kan nå vores overordnede strategimål om at øge værdien af andelsejernes råvarer,” udtaler Jais Valeur, der håber på hurtige resultater.

”Kort sagt er det ændringer, som er helt essentielle for at vinde markedsandele i et ekstremt konkurrencepræget marked, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se de første resultater inden for få måneder.”

Baggrunden for omorganiseringen er udfordringerne i markedet, hvor Danish Crown skal arbejde meget hårdere for at ”betale en konkurrencedygtig afregning i et vanskeligt europæisk marked”. Derfor opdeles blandt andet Danish Crowns marketing- og kategoriorganisation - og Charlotte Wandorf stopper som direktør for området, lyder det.

”Vores salgsorganisation bliver struktureret, så den matcher kundernes behov, for det er i mine øjne vejen til at identificere de lommer i markedet, hvor vi kan skabe værdi på vores andelsejeres råvarer. Samtidig styrker vi koordineringen mellem salget og produktionen, så vi både får mere tilfredse kunder og en endnu mere optimal udnyttelse af vores produktionskapacitet,” udtaler Tim Ørting Jørgensen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også