Ægproducent lancerer æg lavet på kikærter

Med den plantebaserede ægerstatning træder virksomheden ind i et globalt marked, der har oplevet markant vækst de seneste tre år.
Foto: PR / Food Nation
Foto: PR / Food Nation
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Den nordjyske fødevarevirksomhed Dava Foods går ind på markedet for plantebaserede fødevarer med lanceringen af sin plantebaserede ægerstatning kaldet Dava No Egg.

Produktet, der er baseret på kikærter, skal give forbrugere et grønnere alternativ i dagligdagen, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

”Det er en naturlig udvikling, at vi også vil gå plantevejen, fordi efterspørgslen fra forbrugerne er der. Æggene er på ingen måde på vej ud, men vi tilbyder No Egg som alternativ til dem, der lever vegansk, de mennesker som ikke kan tåle æg, og til dem som bare gerne vil spise mere plantebaseret. Så kan forbrugerne selv vurdere, hvad de foretrækker. Vi er lige stolte af begge vores produkter,” siger adm. direktør i Dava Foods Ivan Noes.

Dava No Egg har allerede oplevet succes i Tyskland, og det globale marked for plantebaserede ægerstatninger har oplevet en vækstrate på 127 pct. de seneste tre år.

På den baggrund forventes det, at ægerstatningen vil være at finde i både den danske detailhandel og foodservicesektor senere på året, oplyser virksomheden.

(Denne artikel er bragt af AgriWatchs søstermedie FødevareWatch.)

Ægbranche sendt til tælling: ”Mit dækningsbidrag er tæt på nul”

Ægproducent oplevede den perfekte storm af problemer sidste år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også