Svinemarkedet kommer op i omdrejninger: Noteringen får nøk op

Efter nogle stille påskedage kommer der igen luft under vingerne på Danish Crowns svinenotering.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Efter uger med stilstand kan svineproducenterne igen se frem til en uge med stigende priser.

Danish Crown hæver noteringen med 20 øre, således andelshaverne vil få 10,70 kr. pr. kg. svinekød. Det fremgår af slagterikoncernens ugentlige markedsnyt.

Samtidig hæves noteringen for søer med 50 øre.

”Alle statistikker og prognoser signalerer faldende slagtninger i Europa over de kommende måneder, alligevel arbejder de fleste aktører i markedet med en helt kort horisont,” siger Danish Crowns kommercielle direktør Kasper Lenbroch og fortsætter:

”Det skyldes, at alle kæmper for at få prisstigningerne igennem i de næste led af kæden, og det er en hård kamp, fordi prisstigningerne er så store, som det er tilfældet lige nu.”

Med næste uges tilmelding forventer Danish Crown at reducere slagtepuklen til ca. 60.000 svin - svarende til en arbejdsdag på tværs af koncernens slagterier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler