Noteringen tager endnu et højdespring

For anden uge i træk stiger noteringen for Danish Crowns andelshavere. Noteringen forventes at stige kontinuerligt frem mod sommeren ifølge direktør. (Opdateret)
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

For anden uge i træk kan Danish Crowns andelshavere se frem til at få flere penge i kassen for sine svin.

Slagterikoncernen hæver nemlig noteringen med 40 øre pr. kg. svinekød - således noteringen for den kommende uge lyder på 8,70 kr.

Noteringen for søer stiger samtidig med 50 øre.

”Priserne flytter sig i den rigtige retning, men der er virkelig krig i markedet lige nu. Rundt omkring i Europa er der slagterier, der lige nu opsiger kontrakter under henvisning til force majeure,” siger Kasper Lenbroch, kommerciel direktør i Danish Crown og fortsætter:

”Der er vi heldigvis ikke, fordi vi siden efteråret har prioriteret at lave helt korte aftaler, og det vil hjælpe os i de kommende uger og måneder.”

Det er især priserne på delstykker som skinker og forender, der rykker på sig. Bytteforholdet er stadig en udfordring, understreger direktøren, men bevægelsen mod bedre tider er i gang, selvom det vil tage tid at få priserne op på et spiseligt niveau.

”Der er ikke længere nogen, der er i tvivl om, at bytteforholdet mellem på den ene side priserne på foder, strøm og olie og på den anden side prisen på grisekød er helt skæv,” siger Kasper Lenbroch og fortsætter:

”Som markedet er nu, er det vores forventning, at vi kan løfte noteringen kontinuerligt frem mod sommeren, og vi kommer til at gøre det så hurtigt, som det overhovedet er muligt.”

Samtidig får Danish Crown mere og mere bugt med slagtepuklen, der for nu lyder på knap 100.000 udsatte svin - svarende til lige under to arbejdsdage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også