Thise investerer millioner i solcelleanlæg

Et kommende solcelleanlæg skal dække knap en tiendedel af det økologiske andelsmejeris strømforbrug.
Foto: Casper Dalhoff/ERH
Foto: Casper Dalhoff/ERH

Thise Mejeri tager endnu et skridt mod klimaneutralitet gennem sin seneste investering i et solcelleanlæg.

Anlægget, der koster det økologiske andelsmejeri 6 mio. kr., vil dække 8 pct. af Thises strømforbrug. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Det er fortsat vores drivkraft at være frontløbere i udviklingen af økologiske mejerivarer, ligesom det altid har været. Men vi vil naturligvis også gerne være med i førerfeltet af virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling i et bredere perspektiv,” siger Thises adm. direktør Poul Pedersen.

Solcelleanlægget skal placeres på mejeriets tag, hvor det vil fylde 4000 kvadratmeter, og Thise vil få en besparelse på 666.000 KWh om året - svarende til 40.500 kr. om måneden.

Det betyder en CO2e-besparelse på 121 ton om året.

Thise Mejeri er Danmarks næststørste mejeri efter Arla og ejes af 75 økologiske mælkeproducenter, der leverede omkring 120 mio. kg. mælk i 2021.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også