Notering rammer nyt lavniveau: Svinekød koster under 8 kroner

Danish Crowns svinenotering ryger på den forkerte side af 8 kr. i den kommende uge. ”Det er voldsomt, det der sker lige nu,” lyder det fra koncernens kommercielle direktør. (Opdateret)
Foto: Ilan Brender/IND
Foto: Ilan Brender/IND

Danish Crowns svinenotering ryger yderligere ned i den kommende uge.

Således reducerer slagterikoncernen noteringen med 20 øre, så andelshaverne får 7,9 kr. per kg svinekød. Det skriver Danish Crown.

Ifølge kommerciel direktør i Danish Crown, Kasper Lenbroch, spøger Italiens udbrud af svinepest stadig.

”Det er voldsomt, det der sker lige nu. Der er ingen i markedet, der er i tvivl om, at noteringerne er langt under landmændenes fremstillingspris, men grundet corona, slankekure i januar og en lav eksport ud af Europa, så matcher efterspørgslen ikke udbuddet, og det rammer priserne. Den tyske notering faldt 3 cent med virkning fra i dag, og for frie grise betales der 3 cent under noteringen. Det viser med alt tydelighed, hvor alvorlig situationen er,” siger Kasper Lenbroch.

I den seneste uge måtte Danish Crown konstatere, at de giver andelshaverne den laveste pris i 12 år. Her en uge efter er realiteterne blevet endnu værre. Ikke siden 2004 har svineproducenterne fået en lavere pris.

Kasper Lenbroch ser dog positive takter forude.

”Når vi ser lidt længere frem, så er der lidt positivt at finde i, at den amerikanske notering er stigende. Det løser ikke udfordringerne på kort sigt, men det sender et signal om, at det er Europa, der er ude af trit med verdensmarkedet, og det bør signalere en vending i markedet, når udbuddet i Europa går ned senere på året, men hvornår den kommer er umuligt at spå om,” siger Kasper Lenbroch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også