Danish Crown fastholder notering endnu en uge

10.30 er fortsat den danske notering for slagtesvin for sjette uge i træk. Coronavirus og afrikansk svinepest er de afgørende elementer.
Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Cicilie S. Andersen/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke ændret et komma i den kommende uges notering, som Danish Crown fastholder på 10,3 kr. per kilo svinekød.

Det er prisen for sjette uge i træk.

Tilgengæld falder noteringen for søer med 30 øre, som er på 4,80 kr. per kilo. Det er den laveste kilopris i 2020.

Det er ifølge Danish Crown udbrud af cornavirus og afrikansk svinepest, der spiller i på markedet.

"Vi kan mærke, at der igen bliver indført skrappere restriktioner i mange europæiske lande. Salget til foodservice-segmentet, altså dem der leverer til caféer, restauranter osv., er begyndt at falde igen, og det sætter sig i efterspørgslen," fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork i markedsberetningen.

Ifølge Dannish Crown holdes udbuddet af kød nede i Europa, fordi der slagtes færre svin i Tyskland.

"Vi ser fortsat markedet skifte meget fra dag til dag, så der er ingen klar retning lige nu. Et af de store spørgsmål er, hvordan efterspørgslen bliver frem mod jul. Julefrokoster, juletræsfester og julemarkeder skal også finde sin vej gennem corona-pandemien og det kan komme til at påvirke efterspørgslen i både den ene og den anden retning," siger Lars Albertsen.

Til landene udenfor Europa er der god aktivitet på det kinesiske markedet og en jævn afsætning til Japan, skriver Danish Crown.

Den danske slagterikoncern må tilgengæld se antallet af udsættelser stige. Danish Crown må udsætte 220.000 grise til uge 43.

Iføge slagterikoncernen kommer der en plan for slagtningerne.

"I den kommende uge bliver der sat ind for at lave en plan for overarbejde frem til jul. Allerede nu ligger det fast, at vi udskyder vores plan for fremrykning op mod jul og nytår, så ændringer i vægtgrænser bliver senere end sædvanligt," skriver slagteriet.

Svineproducenters gode indtjening mærkes hos stor ejendomsmægler

Corona og svinepest koster danske landmænd 5 milliarder

11 EU-lande går direkte mod dansk ønske til landbrugsreform 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter

Læs også