AgriWatch

Danish Crown overvejede kontraktløsning: "Det ville skabe pænt mange dilemmaer"

Andelsselskabet Danish Crown har tidligere udtalt, at dansk svineproduktion bør kopiere elementer fra den spanske integrator-model. Selskabet indførte derfor i 2018 et tiltag for bedre indberetning, men vil undgå kontraktløsning.

Foto: PR-foto Danish Crown

For omkring et år siden vedtog Danish Crown et tiltag inspireret af de spanske integrator-firmaers succes med kontraktbaseret svineproduktion. Ifølge adm. direktør i Danish Crown Pork, Søren F. Eriksen, blev der da også dog i samme ombæring overvejet, om kontrakter var en ny vej, selskabet skulle gå.

Slaget om svinene: Andelen, integratoren eller en ny sti?

"Vi har selvfølgelig haft overvejelser med kontraktløsningen. men det ville skabe pænt mange dilemmaer.

Vi skal ikke ind og have en model, hvor vi producerer grise på kontrakt, for vi vil ikke tage kontrol over ejernes produktion. Derimod vil vi tilbyde ydelser og løfte os på de områder, der kan løfte hele værdikæden. Så vi mener, vi har taget det bedste ud af den spanske model," siger Søren F. Eriksen.

Vi skal ikke ind og have en model, hvor vi producerer grise på kontrakt, for vi vil ikke tage kontrol over ejernes produktion

Adm. direktør, Danish Crown Pork, Søren F. Eriksen

Mere præcis indberetning

Tiltaget, der blev vedtaget i september 2018, giver svineproducenter et tillæg på 10 øre per. kg. slagtesvin, hvis producenten lever op til et tolerancefelt ift. præcis indberetning af grise til slagtning.

"Det er svært at gøre op, hvordan effekten konkret har været i tal, da vi ikke har noget at sammenligne med. Men vi kan se, at det virker, og vi står ikke med overskud af produkter, hvor flere grise skal sælges ved kort varsel.

Slaget om svinene: Spansk model fjerner landmænds motivation

Vi har nu fuldstændig styr på, hvilke mængder vi får ind, og det gør, at vi kan få bedre priser i markedet," siger Søren F. Eriksen.

Bare en uge gør en forskel. Vi har stort set elimineret at blive oversvømmet på slagterierne

Adm. direktør, Danish Crown Pork, Søren F. Eriksen

En uge gør en forskel

Med tiltaget kan Danish Crown meget præcist vide ti uger frem, hvor meget der kommer ind og kan sælges. Tidligere kunne selskabet få en indberetning en tirsdag og være påkrævet at være klar til slagtning fredag i samme uge.

"Bare en uge gør en forskel. Vi har stort set elimineret at blive oversvømmet på slagterierne, men det kan stadig blive bedre, da vi kan blive endnu bedre til at udvikle beregningerne på udsving i leverancerne," siger Søren F. Eriksen.

Danish Crown fik i 2018 leveret 1196 mio. kg. grise og søer.

Slaget om svinene: Den rette danske model er ikke fundet

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch