AgriWatch

Danisco-ejer leverer mere end ventet i andet kvartal

Chr Hansen- og Novozymes-konkurrenten Dupont leverede bedre salg og indtjening end ventet i regnskabårets andet kvartal.

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske kemikalie- og industrikoncern Dupont de Nemours har leveret en bedre end ventet salg- og indtjeningsudvikling i andet kvartal.

Aktien indikeres 0,8 pct. højere i det amerikanske formarked tirsdag.

Salget er steget med 9 pct. i andet kvartal til 3,32 mia. dollar, hvilket er bedre end analytikernes forventning på 3,25 mia. dollar.

Indtjeningen per aktie er øget med 11 pct. til 88 cent i kvartalet sammenlignet med analytikerprognosen på 75 cent.

Forventningerne til det igangværende tredje kvartal skuffer dog ved kun at lyde på et salg på 3,17-3,27 mia. dollar og en justeret indtjening per aktie på cirka 81 cent, hvor analytikerkonsensus lød på 3,39 mia. dollar og 90 cent.

For 2022 justeres forventningerne til salget til 13,0-13,4 mia. dollar fra 17,4-17,8 mia. dollar, og forventningerne til EBIDA-indtjeningen justeres til 3,25-3,35 mia. dollar fra 4,3-4,5 mia. dollar.

Nedjusteringen tilskrives primært manglende bidrag fra den frasolgte Biomaterials-division samt i mindre omfang valutamodvind.

Dupont solgte sidste år sin Nutrition & Bioscienses-division, der blandt andet indeholder Danisco, til International Flavors & Fragrances

.Chr Hansen-rival lander kvartal dårligere end forventet

Danone løfter forventningerne

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch