AgriWatch

Analytiker: Eksport fra Ukraine rykker ikke på kornpriser endnu

Den første sending med korn ud fra Odesa har endnu ikke haft en mærkbar effekt på kornpriserne. Der skal mere vedvarende trafik til, mener analytiker.

Foto: Jens Dresling

Det første skib med korn har forladt den ukrainsk havn Odesa, siden aftalen mellem Ukraine og Rusland blev underskrevet i sidste uge.

Mandag morgen sejlede fragtskibet Razoni fra havnen med 26.000 ton majs kurs mod Libanon.

Men en enkelt sending sætter ikke noget særligt aftryk på kornpriserne, skriver Jyske Banks analytiker i ugens afgrødekommentar.

”Vi skal formentlig se en vedvarende trafik ind/ud af havnene, før det har mærkbar effekt på afgrødepriserne,” står der beskrevet.

Aftalen strækker sig indtil videre over fire måneder og indebærer i alt tre ukrainske havne. Dog ikke en af de vigtigste havne Mariupol, hvilket en af Europas største handels- og logistikvirksomheder stiller sig kritisk over for.

Aftale møder stor kritik fra handelsselskaber: Ingen garanti for eksport af korn

Det samme problematiseres i afgrødekommentaren.

”Fra officielt hold er der håb om en normalisering af eksporten. Rent praktisk bliver det vanskeligt, da de tre havne historisk kun har udgjort ca. 50 pct. af korneksporten,” står der blandt andet.

Indrek Aigro, der er kornmægler ved Copenhagen Merchants, som handler med korn og andre råvarer over hele verden, har over for AgriWatch tidligere vurderet, at aftalen maksimalt vil kunne få 60-70 procent af alt korn ud af Ukraine.

I afgrødekommentaren fra Jyske Bank fremgår det ligeledes, at Ukraine tidligere har eksporteret ca. 5 mio. ton korn pr. måned i 2021, eksporteres der lige nu kun mellem 1-1,5 mio. ton korn.

Hovedparten af eksporten siden krigens begyndelse har været majs (ca. 90 pct.), mens hvedeeksporten har været lav grundet store dele af produktionens geografiske placering i Østukraine, står der i kommentaren.

Kurven er knækket: Prisen på korn rasler ned

Sikkerhedsfirma ser flere faldgruber i ”betydningsfuld” ukrainsk kornaftale

Mere fra AgriWatch

Statsministeren udskriver valg

Tirsdag den 1. november skal danskerne til valg, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch