AgriWatch

EU forudser øget import af svinekød

Modsat de nylige nedjusteringer i produktion og forbrug af svinekød inden for EU’s grænser, forventer EU-Kommissionen nu en markant øget import sammenholdt med sidste år.

EU forudser, at importen af svinekød vil stige væsentligt i år sammenlignet med sidste år. Kommissionen forventer en stigning på 27,6 pct. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Der bliver formentlig produceret og forbruget mindre svinekød i EU i 2022.

EU-kommissionen slog for nylig fast, at forventningerne til både produktion og forbrug i år blev nedjusteret sammenlignet med tidligere år.

Modsat forudser kommissionen nu, at EU vil øge importen af svinekød markant i løbet af året. Således lyder prognosen, at importen stiger med 27,6 pct. sammenlignet med sidste år, ifølge L&F’s markedsnyt.

Holder det stik, lander importen på et væsentligt højere niveau end sidste år, men stadig lavere end tidligere år, hvor importen har ligget et stykke over det forventede niveau i 2022.

De nye tal skal findes i EU-rapporten ”Short term outlook”. I rapporten, der ligger tilgængeligt online på kommissionens hjemmeside fremgår forventningerne til ændringer i EU’s produktion, eksport og forbrug af svinekød i år sammenholdt med foregående år.

EU nedjusterer: Forventer fald i både produktion og forbrug af grisekød

I rapporten fremgår det desuden, at dårlig produktionsøkonomi, truslen fra den hærgende afrikanske svinepest og stigende miljø-krav er de primære årsager til, at europæiske svineproducenter vil skrue ned eller ligefrem forlade erhvervet.

Især Tyskland, Polen og Italien vil få kraftige fald, vurderes der.

For eksporten af grisekød ud af EU, forventer Kommissionen et fald på 9,6 pct. for 2022. Faldet skyldes et forventet fald i eksporten til Kina på 40 pct.

Forbruget af kød er på rekordkurs

Kinesiske indkøbere fyldte små mængder grisekød i indkøbskurven

Landmænd og slagterier får milliardtab: Eksporten styrtdykker

Mere fra AgriWatch

Forventninger til fransk høst styrtdykker

Tørken raser videre i Frankrig, og det får forventningerne til årets majshøst til at tage et stort dyk. Prognoserne over udbyttet rammer nu det laveste niveau i mindst et årti.

Bioenergien fortsætter højt tempo hos Novozymes

Det danske enzymselskab har lagt yderligere på sin division for bioenergi i andet kvartal, hvor selskabet kan fremvise en organisk vækst på knap 20 pct. Finansdirektøren forventer, at man snart indhenter niveauet før corona.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch