Der er sket et centralt skifte i risikobilledet - og det fik afgørende betydning, da DLG det sidste år begyndte arbejdet på koncernens nye strategi.

Usædvanligt nok peger ”Creating the Future”, som stategien kaldes, helt frem til 2030 - altså otte år.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Det skal ses i lyset af netop dette skifte, peger formand Niels Dengsø Jensen på.

”Vi har altid sagt, at den store ubekendte ligger i den politiske verden, og hvad de kan lave af tiltag og reguleringer. Men der ligger nu en politisk landbrugsaftale, hvor vi kender det politiske landskab i store træskolængder frem mod 2030,” siger han.

”Samtidig har der internationalt aldrig været noget i verdenshistorien, der er så entydigt, som den retning vi ser nu. Alle er enige om den grønne omstilling,” mener formanden.

”Det betyder, at vi spiller op mod et marked og en virkelighed, der er ret entydig. Det er en helt anden situation end den tidligere strategi.”

DLG lancerer ny strategi: Mere tryk på energi og byggeri - mindre på grovvarer og vitaminer

Kender ikke de endelige produkter - eller afkast

Creating the Future har i høj grad bæredygtighed som omdrejningspunkt, for alle de tre nye forretningsenheder for koncernen, nemlig energi, byggeri og fødevarer.

Hvor der altså usædvanligt nok er ro og retning på den politiske del af risikobilledet - hvilket gør det muligt at se langt frem, er der derimod på forretningsdelen anderledes behov for også at tage de lange briller på, mener han.

Kan man forudsige noget, der er så langt fremme som i 2030?

”Nej. Men man kan sætte en retning. Det er det, vi gør her. Vi er udmærket godt klar over, at vi vil komme til at justere retningen. Vi vil ikke komme til at køre den anden vej, men skal måske justere fem eller ti grader til den ene eller anden side. Det kommer vi til at gøre,” mener Niels Dengsø Jensen.

”Der er stor konsensus i markedet om, hvad vi arbejder hen imod. Vi ser nogle tydelige forbrugertrends mod proteiner til human brug, mod nye former for energi og mod mindre forbrug af kød, som gør, at det tør vi godt gå hen mod. Men meget af det, vi går ind i, er der ikke ”return on capital” på 2-5 år. På meget af det kender vi ikke det endelige produkt eller afkastet af investeringen. Der er flere muligheder, vi vil undersøge, og der vil være udfordringer, der dukker op, som vi ikke kender.”

Med de bemærkninger henviser Niels Dengsø Jensen blandt andet til de seneste års ny-investeringer i ærteprotein i Tyskland og udviklingen af græsprotein herhjemme, hvor der fortsat udvikles og undersøges på forretningsmuligheder og produkter.

Senere kommer også projekter som det metanhæmmende kvæg-fodermiddel ”Stoffet X”, samt en række energiprojekter.

Ikke længere et grovvareselskab

De mange nye produkter, der ligger tættere eller længere væk fra kerneområdet som grovvareselskab, betyder, at Niels Dengsø Jensen ikke længere finder den betegnelse for dækkende for DLG.

Grovvareforretningen, altså afgrødehandel, samt vitaminer, mineraler og foderproduktion, fylder i dag omkring 60 pct af omsætningen, men står for en langt mindre del af indtjeningen end områderne energi og byggeri, der har haft stor vækst de seneste år.

”Vi betegner os selv som en fødevarevirksomhed, mere end en grovvarevirksomhed. Det er ud fra en forståelse af, at vi er et ekstremt vigtigt led i fødevarekæden. Skal landmændene lykkes med at lave den grønne omstilling, så er det i vores del af kæden, der skal laves løsninger på at lave CO2-reduktioner. Det kan man ikke i forarbejdningen.”

Det lyder som om der bliver langt mindre fokus på grovvarer fremover?

”Både ja og nej, for det er rigtigt set. Forbrugertrends går mod mere lyst kød og også mod mindre kød. Derfor forventer vi heller ikke, at foderproduktionen vil have den vækst, som vi så for ti år siden. Men vi er ikke på vej til at gå ud af det eller nedskalere grovvaren. Vi forventer at holde vores markedsandel, faktisk også lade den stige,” melder Niels Dengsø Jensen.

”Vi ser fodermarkedet falde i Tyskland, og vi kommer ikke til at lave de store opkøb, som vi havde med i vores tidligere strategier for fodermarkedet i Europa..”

Var den tidligere strategi om at blive så store på grovvarer i Tyskland den rigtige, når der nu er så dårlig indtjening?

”Sådan kan man ikke altid stille det op, for det forudsætter, at man har en krystalkugle at se ind i fremtiden med. Vi har fået et afkast af de investeringer, vi har lavet i vores landbrugssektor,” siger han og tilføjer:

”Vi havde troet, at konsolideringen i Tyskland var større, end den blev. Den kom ikke så hurtigt, som vi havde troet. Men der skete ting på den grønne omstilling. Det gav muligheder på energisiden, som vi ikke havde set. Dem har vi taget, som de er kommet og vil nu bygge videre på.”

Vil I så ikke købe op i grovvarer, hvis konsolideringen så kommer i gang i Tyskland?

”Det vil være dumt at sige, at vi ikke vil gøre det, for der kan komme muligheder, der ligger til højrebenet og passer ind. Men vores fokus er at blive større på byg og energi. Vi erkender, at mulighederne og væksten er større i de andre områder. Og dermed også indtjeningen.”

Nøgletallet bliver fortsat deklarering

Hvor Danish Crown primært vil måles på evnen til at betale 60 øre over de europæiske konkurrenter, og Arla Foods har sin peer group at sammenligne mod konkurrenterne, er det sværere for DLG at benchmarke direkte op mod de europæiske kolleger og konkurrenter.

Adm. direktør Kristian Hundebøll fortalte ved offentliggørelsen af strategien tirsdag denne uge, at DLG ikke har tænkt sig at melde hverken målsætninger for omsætning, overskud eller andre økonomiske pejlemærker for de kommende år ud.

DLG-topchef vil ”tage sikre stik” for at finde milliarder til langsigtede investeringer

Hvilket nøgletal skal vi især måle DLG på i de kommende år, når vi skal se, om I lykkes med jeres strategi?

”Det mest målbare er vores evne til at overskuds-deklarere. Vi har ikke meldt officielle tal ud, men vi har nogle interne, der bygger på en klar målsætning om, at vi skal ligge på et højere niveau end nu,” forklarer Niels Dengsø Jensen.

Overskudsdeklarering handler om den del af overskuddet fra DLG-forretningen, der sættes på navn og kan udbetales til andelshaverne efter nærmere regler for optjening.

”Vi vil også gerne måles på styrken af vores virksomhed. En stor del af vores bundlinje er afhængig af vejret. Det har vi haft fokus på de sidste år - at vi skal gøre virksomheden så stærk, at vi kan klare de stød fra de vejrforandringer, der kommer til at være flere af fremover. Den finansielle styrke er en stor forudsætning for, at vi kan levere afkast til vores ejere,” pointerer Niels Dengsø Jensen.