AgriWatch

L&F-formand om klimaaftale: Det går alt for langsomt

Navnlig udtagning af lavbundsjorde går ikke stærkt nok ifølge Landbrug & Fødevarers formand. Landbrugsminister er enig, men ærgrer sig over offentlig kritik.

Foto: PR/Landbrug & Fødevarer

Vejen til at nå målene i den historiske klimaaftale, der landede for et år siden, går for langsom, spørger man formanden for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard.

Formanden henviser til de administrative rammer, der lige nu er en barriere for at nå i mål med en af de helt store skalpe i at nå målet om at reducere sin udledning med 55-65 pct. i 2030 ift. 1990 - nemlig udtagningen af lavbundsjorde, skriver Børsen.

I foråret kom der nye regler, hvilket betyder at landmændene ikke vil få erstatning for jord, der betragtes som natur.

“Det er nogle jorde, som landmændene har købt og betalt, som man nu er i gang med at udtage. Så spænder de ben for det ved at lave om på reglerne midt i processen,” siger Søren Søndergaard til mediet.

Hos klimaorganisationen Rådet for Grøn Omstilling vækker det nuværende tempo også bekymring, fortæller landbrugsrådgiver i organisationen Annika Lund Gade til mediet.

Landbrugsminister Rasmus Prehn er enig i, at processen skal gå hurtigere, men ærgrer sig over den offentlige kritik.

“Vi har løbende møder i ministeriet, og jeg oplever generelt en god og konstruktiv dialog. Derfor ærgrer det mig også, at L&F vælger at rette en offentlig kritik i stedet for at fortsætte den gode dialog. For vi er alle helt enige om, at det kan og skal gå hurtigere med at implementere regeringens klimaaftale,” udtaler fødevareminister Rasmus Prehn i et skriftligt svar.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch