AgriWatch

Tyrkiet forhandler med Rusland om korneksport fra Ukraine

Tyrkiets regering siger fragtskib har forladt den ukrainske by Mariupol efter kornforhandlinger med Rusland.

Foto: Eduard Korniyenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Et tyrkisk fragtskib har onsdag forladt havnen i den ukrainske havneby Mariupol. Det sker, efter at Tyrkiet har ført ”konstruktive” forhandlinger med Rusland om korneksport fra Ukraine.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium onsdag, uden at tydeliggøre om skibet er lastet med korn.

”Mødet i Moskva førte til konkrete resultater, hedder det i en tyrkisk erklæring. Nogle få timer efter et langt tyrkisk-russisk møde i den russiske hovedstad sejlede et tyrkisk fragtskib ud af den ukrainske havne efter at have ventet i adskillige dage.”

Russiske og tyrkiske delegationer enedes onsdag om at fortsætte forhandlinger om ”sikker passage” og korneksport fra ukrainske havne, oplyste det russiske forsvarsministerium tidligere onsdag.

Landbrugslandet Ukraine var engang kendt som ”Sovjetunionens kornkammer”. Siden Ruslands invasion har det desperat forsøgt at eksportere store mængder af korn via veje, floder og jernbaner for at dæmpe en krise med stigende madpriser mange steder på grund af kornmangel.

Rusland afviser at have nogen skyld i de stigende priser på mad.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, rettede for få dage siden en indtrængende opfordring til Rusland om at lempe den globale fødevarekrise ved gøre det muligt at eksportere korn fra blokerede ukrainske havne.

”Man må for verdens skyld håbe, at der bliver indgået en aftale, siger Scholz med henvisning til igangværende forhandlinger om at få oprettet en eksportkorridor over Sortehavet,” siger Scholz.

”Rusland må gøre en sikker passage mulig, og det må samtidig komme med troværdige forsikringer om, at det ikke vil bruge en korridor til en invasion. Det kan ikke være sådan, at skibe med korn forlader ukrainske havne, og russiske krigsskibe sejler ind i havnene.”

Den russiske invasion af nabolandet Ukraine sidst i februar skabte store forstyrrelser i kornleverancerne til de internationale markeder. Det har tvunget priserne på fødevarer i vejret, og der truer nu hungersnød i en række lande, som er stærkt afhængige af ukrainsk korn.

FN’s generalsekretær, António Guterres, iværksatte søndag bestræbelser på at få oprettet en eksportkorridor. Fødevarekrisen vil være et af de store emner på G7-topmødet 26. til 28. juni.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, advarer om, at fødevarekrisen vil tvinge mange flere af verdens fattige på flugt.

Tyrkiet vil sikre en korridor for at afhjælpe Ukraines kornkrise

Rapport: Ukrainsk landbrug har tabt 30 milliarder som følge af krigen

Joe Biden vil bygge siloer i Ukraine for at redde korn

Mere fra AgriWatch

Agri Nord sætter navn på ny topchef

Efter Kim Koch blev afskediget i april for ”økonomiske uregelmæssigheder” har Agri Nord fundet den nye person til rådgivningsselskabets toppost.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch