AgriWatch

Klimarådet ser læhegn som mulig risiko for klimaet: Vigtigt at regeringen handler hurtigt

Over 20 millioner ton CO2-ækvivalenter er lagret i danske læhegn, men Klimarådet fremhæver nu, at klimagevinsten er ”i risiko for at blive frigivet.”

Jette Bredahl, næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. | Foto: PR / Klimarådet

Det skal tages hurtigt affære.

Det er budskabet fra Klimarådet, der i sin nye kommentering af Energistyrelsens Klimafremskrivning fremhæver læhegn og andre småbiotoper som et af de områder, hvor de politiske advarselslamper skal blinke.

I sin kommentering skriver rådet, at landbrugets knap 100.000 hektar småbiotoper - f.eks. læhegn - anslås at lagre 217 ton CO2e pr. hektar. Det giver et lager på ca. 21 mio. ton CO2e, men det store lager ”er i risiko for at blive frigivet.”

Det skyldes, at der i den nye CAP-reform indgår et krav om, at 4 pct. af landmænds produktive areal skal udlægges til at være ikke-produktivt, for at der ikke trækkes i landbrugsstøtten.

Og da en stor del af småbiotoperne ikke er beskyttede af miljølovgivningen, kan det muligvis give landmænd et incitament til at rydde disse arealer og f.eks. lægge dem brak for at opfylde det EU-krav.

Og en rydning af småbiotoperne vil altså frigive den kulstof, som er lagret.

”Vi hejser et flag, fordi der er en risiko, som vi mener, at Energistyrelsen bør forholde sig til, når den fremskriver udledningerne. Jeg vil dog gerne understrege, at vi ikke har kendskab til eksempler, hvor landmænd planlægger at rydde for eksempel læhegn for at leve op til de nye krav,” lyder det fra Jette Bredahl.

Hvad skal der gøres for at undgå, at småbiotoper bliver ryddet?

”Det kommer vi ikke ind på i notatet, men der er flere muligheder for at sikre småbiotopernes bevarelse. Det oplagte valg synes at være en ny betingelse for opfyldelsen af kravet om ikke-produktive arealer. Kravet bør sikre, at de uproduktive arealer ikke kan placeres, hvor der er eller har været småbiotoper. Det vigtigste er, at regeringen handler hurtigt, da rydningen af arealerne allerede kan være i gang, fordi kravet om 4 procent uproduktive arealer implementeres fra 2023.”

L&F nedtoner risiko

Hos Landbrug & Fødevarer er man også kritisk over for, at landmænd som udgangspunkt ikke kan indregne småbiotoperne i de 4 pct. uproduktive arealer.

”Det betyder alt andet end lige, at landmænd skal ud og finde flere arealer, hvor de kan gøre en indsats. Man straffer de landmænd, som for længst har været ude og lave initiativer, hvor der er lagt småbiotoper, for de kommer ikke til at tælle med,” siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.

Han forklarer, at der aktuelt pågår en diskussion af, om netop betingelsen om 4 procents uproduktive arealer skal udskydes et år som konsekvens af den fødevarekrise, som er under opsejling.

Direktøren forventer, at der bliver taget en beslutning om det inden sommerferien, så landmændene ved, hvordan de skal disponere i den kommende sæson.

Uanset udfaldet tror Niels Peter Nørring dog ikke, at der er en stor risiko for, at mange småbiotoper bliver ryddet.

”Hvordan den enkelte landmand disponerer, har vi ikke nogen fornemmelse af, men jeg kan ikke forestille mig, at nogle landmænd fjerner læhegn for at opføre nye bagefter. Det er en omkostelig procedure, så jeg kan ikke forestille mig, at det her er en bombe.”

AgriWatch har forsøgt at få en kommentar fra landbrugsministeriet, men det har endnu ikke været muligt.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch