
Dansk Erhvervs nye fagchef inden for fødevareområdet bliver en, der er vant til gangene på Børsen, hvor interesseorganisationen holder til.
Således er Saoirse McKeever Eriksen blevet udnævnt som den nye person til posten, skriver hun selv på sin Linkedin-profil ifølge Altinget.
Hun kommer fra en stilling som chefkonsulent i samme organisation og har tidligere arbejdet i Fødevarestyrelsen.
”Der er nok at tage fat i! Bl.a. et kommende nationalt klimamærke for fødevarer, nye regulatoriske rammer for en bæredygtig omstilling af EU’s fødevaresystem og en handlingsplan for plantebaserede fødevarer,” skriver hun på Linkedin.
Saoirse McKeever Eriksen er uddannet ingeniør i bioteknologi fra DTU.