AgriWatch

Forskere: Trecifret millionbeløb til ny drikkevandsfond er ikke nok

To nye tilskudspuljer under drikkevandsfonden sendes i høring torsdag. Puljerne kan søges til opkøb af jord eller som kompensation til landmænd, men der er ikke penge nok, lyder kritikken.

Foto: Jens Dresling

Der er afsat 170 mio. kr. i to nye tilskudsfonde, der har til formål at beskytte drikkevandet.

110 mio. kr. kan søges til eksempelvis at plante skov, opkøbe jord eller betale kompensation til landmænd for at droppe sprøjtemidler i et drikkevandsområde.

Seks millioner kroner er til at sløjfe tidligere brønde, såkaldte spøgelsesbrønde, og boringer. Og 54 millioner kroner er sat af til analyse af kommunernes indsats med beskyttelse af drikkevandet.

Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Steen Christensen, der er lektor emeritus i hydrogeologi på Aarhus Universitet og ekspert i grundvand. De afsatte midler vil hjælpe for få.

”Det er en hjælp til en kommune, som skal bruge mange millioner på at sikre rent drikkevand til få mennesker på eksempelvis en ø.”

”Men når vi kommer ind på fastlandet og ind omkring byerne, hvor der bor flere mennesker, så skal der helt andre beløb til end beskedne 170 millioner kroner,” siger Steen Christensen til Avisen Danmark.

Beskyttelse af drikkevandet trækker ud - minister er utålmodig

Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø og ekspert i drikkevand, er enig.

”Vandet bliver rent på et tidspunkt, men der går nok 50 eller 60 år. Men jeg savner aktion på de akutte problemer, for allerede nu har mange vandboringer fund over grænseværdierne,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen til mediet.

Det regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, som i den seneste finanslovsaftale blev enige om at afsætte 170 mio. kr. over fire år til en drikkevandsfond.

Miljøminister Lea Wermelin (S), er til gengæld glad for den nye fond.

”Vi har gjort meget for at beskytte vores drikkevand, men med drikkevandsfonden har vi sammen med aftalepartierne bag finansloven afsat penge til drikkevandsbeskyttelse på finansloven for første gang nogensinde. Det er jeg naturligvis utrolig glad for,” siger hun.

Kommune opgiver indsatsplan mod landmænds sprøjtegift

En sprøjtefri fremtid: Ny fond vil opkøbe landbrugsjord til gavn for drikkevandet

Aftaleudkast: Roundup skal forbydes i dele af landbruget

Mere fra AgriWatch

Agri Nord sætter navn på ny topchef

Efter Kim Koch blev afskediget i april for ”økonomiske uregelmæssigheder” har Agri Nord fundet den nye person til rådgivningsselskabets toppost.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch