AgriWatch

Regeringen vil firedoble produktion fra solceller og landvind

Danmark skal udvinde mere grøn strøm fra solceller og landvindmøller, fremgår det af regeringens reformudspil.

Foto: Jens Dresling

Regeringen vil frem mod 2030 firedoble produktionen fra solcelleparker og landvindmøller. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, hvor regeringens reformudspil ”Danmark kan mere II” præsenteres.

Det er en del af regeringens ambition om, at Danmark skal producere mere grøn strøm.

”Nu øger vi ambitionerne endnu mere med mere vind på land, flere solceller, mere havvind og flere energiøer,” siger Mette Frederiksen.

”Vi vil udbygge så meget vedvarende energi, som overhovedet kan lade sig gøre på den klogeste måde.”

Hvor meget Danmark kan øge produktionen allerede frem mod 2025, er dog ”svært at sætte tal på”, lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på pressemødet.

Men planen frem til 2030 vil ”næppe kunne gøres inden for det eksisterende loft” for opsætning af vindmøller på land - også selv om man erstatte gamle møller med nye og mere effektive.

Regeringen vil tidoble strømmen fra solceller

Regeringen vil gå i dialog med kommunerne om at øge udbygning af vedvarende energi på land.

Der er brug for at fjerne barrierer og for at sikre, at de nødvendige arealer er til rådighed, lyder det i reformudspillet.

Det er også ambitionen, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030 og dermed levere strøm til resten af Europa.

Ifølge tal fra interesseorganisationen Green Power Denmark har antallet af vindmøller i Danmark været nogenlunde konstant de seneste 10 år. Til gengæld kan den enkelte vindmølle producere mere strøm.

Hos støttepartiet De Radikale kaldes udspillet for et ”flot visionskatalog”.

”Men der er godt nok lang vej til et konkret udspil. Det store ubesvarede spørgsmål efter dagens pressemøde er fortsat: Hvordan forestiller regeringen sig konkret, at vi skal nå at bygge så meget sol og vind de næste otte år?”

”Regeringen mangler stadig konkrete redskaber til, at kommuner og stat i fællesskab kan udpege placeringer for den nye energi,” siger næstformand Martin Lidegaard i en skriftlig kommentar.

Rådgiver: Landmænd glipper millionbeløb i dårlige aftaler om solcelleanlæg

Energiselskaber afviser kritik om dårlige solcellekontrakter: ”Man må ikke stirre sig blind på højeste pris”

Mere fra AgriWatch

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede landbrugsvirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch