AgriWatch

Erhvervsministeren skal også afhøres af Minkkommissionen

Simon Kollerup er en af fem ministre, der skal vidne i minkkommissionen. Efter planen sker det 10. december.

Foto: Jens Dresling

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er indkaldt som vidne i Minkkommissionen. Det fremgår af kommissionens hjemmeside og bliver bekræftet af ministeriet.

Simon Kollerup skal efter planen afgive sin forklaring 10. december.

Han stiller sig dermed op i køen af ministre, der i de kommende uger og måneder skal afgive forklaring.

Også justitsminister Nick Hækkerup (S), finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet indkaldt til at vidne.

Som erhvervsminister var Simon Kollerup en aktiv del af regeringens arbejde, da den i starten af november 2020 besluttede, at alle mink i Danmark skulle slås ned, da bestanden blev anset som en alvorlig sundhedsrisiko.

Der var dog ikke lovhjemmel til at udføre den beslutning og derfor har sagen udviklet sig voldsomt. Kommissionen skal afdække forløbet og ikke mindst om regeringens ansvarlige ministre var vidende om, at der ikke var lovhjemmel, da beslutningen blev truffet og udført.

Erhvervsministeren var briefet om manglende ovhjemmel

Fredag er det i minkkommissionen kommet frem, at der dagen før regeringens beslutning blev meldt ud den 4. november blev lavet et brief til Simon Kollerup, hvor i det stod, at beslutningen kunne kræve ny lovgivning.

Det er uvist, om ministeren læste dokumentet og kontorchef i ministeriet Carsten Kjær Joensen erindrer ikke, at det blev diskuteret.

Skulle kommissionen få lyst til at læse Simon Kollerups sms'er fra perioden, så vil den kunne det. Erhvervsministeriet meddeler, at Kollerups telefon ikke som statsministerens har været indstillet til at slette alle sms'er efter 30 dage.

Under og efter aflivningen var Simon Kollerup inddraget i, hvordan minkavlerne kunne kompenseres for nedlukningen af deres erhverv.

"For regeringen er det klart, at når man bliver nødt til at træffe en så drastisk beslutning, så skal der også være hjælp til dem, der bliver ramt."

"Derfor er vi i fuld gang med at undersøge, hvordan vi bedst muligt kan kompensere minkavlerne. Uanset hvad, vil regeringen finde den bedst mulige hjælp," skrev han eksempelvis den 7. november 2020 i en kommentar.

Teleselskaber: Slettede sms'er fra Mette Frederiksen bliver næsten umulige at gendanne

Mette Frederiksen holder tæt om slettede sms'er

Heunicke bekræftede på centralt møde: Alle mink skal aflives 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch