AgriWatch

Venstres Tommy Ahlers stopper i Folketinget

Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, forlader Folketinget for at arbejde med iværksætteri.

Foto: Claus Bonnerup/claus bonnerup

Politik handler for meget om spillet og for lidt om løsningerne.

Sådan lyder det fra Venstres klimaordfører Tommy Ahlers. På den baggrund har han besluttet at stoppe i Folketinget.

Dermed mister Venstre endnu en politisk profil efter blandt andre Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg har forladt partiet.

Tommy Ahlers forbliver dog medlem af Venstre, men det bliver altså som menigt medlem uden for Christiansborg fremover.

"Det her har været en meget svær beslutning for mig, og jeg har brugt sommeren på at tænke godt og grundigt over, hvad der var det rigtige. Jeg er nået frem til, at jeg stopper i Folketinget."

"Dels fordi jeg gerne vil være med at levere løsninger i den grønne omstilling sammen med andre iværksættere, og dels fordi jeg ofte oplever, at politik handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne og de gode ideer," siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra FødevareWatch