AgriWatch

Dansk Erhverv kritiserer regeringen for ikke at udregne udledninger på samme måde som virksomheder

Regeringen løser ikke klimaproblematikken, når beregninger for udledning holdes inden for landets grænser. Det mener Dansk Erhverv, der kalder regeringens tilgang for en osteklokke. Kritikken holder vand, påpeger Klimarådet, der dog også fremhæver udfordringer ved at ændre tilgangen.

Ulrich Bang, der er klima- og energichef i Dansk Erhverv, mener, at Danmark skal lade sig inspirere af virksomheder og opgøre sin CO2-udledning, så den ikke kun måles inden for egne landegrænser. | Foto: PR / Dansk Erhverv | Collage: Peter Thomsen

Danske virksomheder og regeringen bruger vidt forskellige årstal som udgangspunkt for at nå deres klimamål og reduktioner af CO2-udledning. Det faktum er underordnet ifølge vismand, men symboliserer ifølge Dansk Erhverv en forskel i virksomheders og regeringens tilgang til udledninger.

"Virksomheder kan vælge det tal, de vil, som baseline. Det handler om, hvad der giver mening for virksomheden. Det viser meget godt, at virksomhederne arbejder efter mere opdaterede data og vil reducere udledninger på tværs af grænser, mens regeringen holder sig til Paris-aftalen," siger Ulrich Bang, der er klima- og energichef i Dansk Erhverv.

Ulrich Bang vurderer, at virksomhederne er tættere på virkeligheden både med de baselines, de bruger, og i den måde de opgør deres udledninger på.

"Vi er bannerfører for at sige, at klimapolitikken i Danmark skal hives ud af osteklokken. Vi løser ikke klimaproblemet, hvis vi stopper med at tælle udledninger med, når en lastbil kører ud af Danmark for at tanke brændstof. Så flytter vi bare udledningen til et andet land. De politiske incitamenter handler udelukkende om, hvad vi kan gøre for at mindske danske udledninger, og der kigges slet ikke nok på f.eks. import," siger klimachefen.

Flere danske virksomheder gør brug af at blive verificeret til såkaldte Science Based Targets (STBi). Det betyder, at en virksomhed, der tilslutter sig SBTi, skal leve op til nogle mål om klimaudregninger og CO2-udledning. SBTi er indrettet sådan, at virksomhederne kommer til at leve op til målene fra Paris-aftalen, der skal sørge for, at den globale opvarmning ikke overstiger to grader.

Som en del af SBTi anbefales det dog, i modsætning til Paris-aftalen, at udgangspunktet for klimamålene sættes tættere på virkeligheden. Det har virksomheder som DLG, Arla og Rockwool gjort brug af. De sætter udgangspunkterne for, hvilket år selskabernes CO2-reduktioner skal sammenlignes med, til f.eks. 2015 og 2019.

Det var i forbindelse med FN's klimaaftaler og forløberne for Paris-aftalen i 2015, at baselinen 1990 opstod, hvilket EU og dermed den danske regering tilsluttede sig.

Omfattende udregninger

For at blive verificeret som virksomhed til Science Based Targets skal et firma kunne udregne alle tre af de såkaldte scopes.

Scope 1, 2 og 3 omhandler i første led virksomhedens egen udledning via forbrænding, transport, maskineri eller andet under selskabets aktiviteter. I andet led måles udledningen i forbindelse med køb af f.eks. el, varme, køling eller andet energi.

I tredje led, det såkaldte Scope 3, tælles udledninger ud over landegrænser med. Scope 3 omhandler nemlig udledning fra aktiviteter, der ikke er ejet af den pågældende virksomhed. Det er altså f.eks. producenters udledninger, der leverer til firmaet. Populært sagt indbringes hele værdikæden i indregningen af scope 3. Ofte kan et firmas Scope 1 og 2 være Scope 3 hos et andet selskab.

For at beregne et selskabs totale udledning i forbindelse med dets aktiviteter skal alle scopes altså medregnes. Det er den tilgang, Dansk Erhverv kritiserer regeringen for ikke at gøre brug af.

"Regeringens måde at opgøre udledninger på, mener vi, er kritisabelt. Virksomhederne regner deres aftryk ud fra Scope 1, 2 og 3 og har altså deres egen forbrænding og forbrug, deres køb af brændstof og energi og deres udledning ii forhold till de materialer, de køber, med i beregningerne. Virksomhedernes regnskaber går altså ud over landegrænser, og i en stor koncern omfatter det jo f.eks. fabrikker i andre lande og ikke kun de danske aktiviteter," siger Ulrich Bang.

Blandt danske virksomheder har Arla har formået at udregne sin Scope 3, mens virksomheder som DLG, Rockwool og Danish Crown er i gang med at udregne udledningen fra den faktor.

Klimarådet nuancerer

I Klimarådet, der rådgiver regeringen om sin klimapolitik, er der forståelse for kritikken fra Dansk Erhverv. Det er dog mere kompliceret end som så, hvis regeringen skulle ændre tilgangen til udledninger, fortæller rådets næstformand.

"Det er en valid kritik og noget, man skal være opmærksom på. Når vi i Danmark laver udledningsreduktioner, hvordan påvirker det så, hvad der sker i udlandet? Samtidig skal man sikre, at man ikke tæller udledningen ind i et andet regnskab i et andet land. Derfor har FN valgt at sige, at man tæller udledningen der, hvor den foregår, uanset om årsagen er et andet lands import eller handling," siger Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet. 

Kritikken går også på, at klimaproblemet reelt ikke løses, men flyttes, når udledningen gøres op på den måde. Hvad siger du til det?

"Det er i en vis udstrækning rigtigt. Klimapolitikken løses, hvis alle lever op til forpligtelserne i Paris-aftalen. Man kan godt sige, at hvis vi reducerer udledninger i Danmark, og noget af produktionen så flytter til f.eks. Polen, så flytter vi udledningen til Polen, men omvendt skal Polen også reducere sin udledning. Så de vil så være nødt til at reducere på anden vis," siger hun.

Beregninger behæftet med usikkerheder

Næstformanden fremhæver, at Det Miljøøkonomiske Råd estimerer en lækagerate i deres seneste rapport på omkring 20 pct. En lækagerate på 20 pct. betyder, at når Danmark reducerer med 1 ton CO2e, vil der i være en udledning i udlandet på 0,2 ton CO2e.

"Det er beregninger, der er behæftet med meget stor usikkerhed. Alligevel er der ikke tvivl om, at al udledningen ikke blot flytter til udlandet. 20 pct. er deres bedste estimat. Måske er det højere. Men der er langt op til 100 pct.," siger hun.

Jette Bredahl Jacobsen fortæller, at hvis man i stedet vælger at basere beregningerne på udledningerne relateret til forbrug, så vil der også være stor usikkerhed. En sådan beregning vil der være en vis rimelighed i ud fra en betragtning om, hvem der forårsager udledningerne, vurderer hun. 

"Man laver mange gennemsnitsbetragtninger. Yderligere er det ikke trivielt at opgøre, f.eks. hvor meget udledning skal der tilskrives præcis Danmark i forhold til skovrydning? Jeg mener, vi skal gøre begge dele: Vi skal se på, hvordan vi udleder inden for Danmarks grænser, men samtidig hvilke negative konsekvenser vores forbrug og produktion har andre steder, som ikke er hensigtsmæssigt," understreger næstformanden.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch