AgriWatch

Bæredygtigt Landbrug får ny formand

På et bestyrelsesmøde har organisationen Bæredygtigt Landbrug valgt en ny formand, der overtager posten efter Flemming Fuglede Jørgensen.

Peter Kiær er ny formand for Bæredygtigt Landbrug. Han overtager posten efter Flemming Fuglede Jørgensen. | Foto: PR/Bæredygtigt Landbrug

Der er udskiftning på formandsposten hos Bæredygtigt Landbrug.

På et konstituerende bestyrelsesmøde har medlemmerne valgt Peter Kiær som ny formand, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Han overtager posten fra Flemming Fuglede Jørgensen, der har siddet på posten siden organisationens grundlæggelse i 2010.

"Jeg synes, vi har brug for et generationsskifte. De danske landmænd kan være helt trygge ved at være repræsenteret af Peter Kiær fremover. Han er både dynamisk, begavet og charmerende – og god til at begå sig i medierne," siger 68-årige Flemming Fuglede Jørgensen i meddelelsen.

Peter Kiær er 48 år og driver planteavl og svineproduktion i Faxe, hvor han har henholdsvis 433 hektar og 720 søer.

"Det er nogle store sko, jeg skal fylde ud, når jeg nu tager over som formand. Flemming har været en både favnende og dygtig bestyrelsesformand, som taler, så folk forstår budskabet. Men nervøs er jeg ikke – for jeg har tænkt mig at gøre det på min egen måde og håber på at gøre mig fortjent til en lige så stor opbakning fra en stor medlemsskare samt hjælp og sparring fra en engageret bestyrelse og en dygtig medarbejderstab," siger den nye formand.

På bestyrelsesmødet blev der også valgt to nye næstformænd i form af Jørgen Brønd og Gustav Garth-Grüner.

Mere fra AgriWatch

Dansk foodtech sidder fast i affyringsrampen - der er brug for flere stjerneskud

MAD FOR MILLIARDER: Mangel på visioner, penge eller ideer? Det halter med at skabe fødevare- og landbrugsaktører med globalt potentiale herhjemme, når man måler det op mod et iværksætterland som Israel. Food & Bio Cluster ser klare mangler i investormiljøet, mens Vækstfonden efterlyser flere gode ideer - så kommer pengene også.

Ny omgang i retten ærgrer Arla-formand

Det er med ”stor ærgrelse”, at Arlas formand kan konstatere, at fem repræsentantskabsmedlemmer vil tage retssagen om krav om indsigt til landsretten, efter byretten har afsagt dom til mejerikoncernens favør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch