Hvis vi i de kommende årtier skal være i stand til at mætte et stigende antal munde på en miljø- og klimavenlig måde, er man nødt til at få gang i brugen af bioteknologier som ’DNA-saksen’ CRISPR. 

Det er i grove træk budskabet fra en række økonomer, planteforædlere og planteforskere i en videnskabelig kommentar, der netop er bragt i tidsskriftet Trends in Plant Science. Det skriver Videnskab.dk.

"Plantevidenskaben har rykket sig gevaldigt i løbet af de seneste år, og ved at inddrage nye planteforædlingsteknikker vil vi kunne gøre store fremskridt med hensyn til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, forbedre landbrugets produktivitet og øge planternes næringsværdi," skriver en af forfatterne bag, professor Christine Foyer fra School of Biosciences ved University of Birmingham, til Videnskab.dk.

For nuværende skal fødevarer, hvis de får modificeret deres gener med CRISPR, gennem en lang og dyr godkendelse for at komme på markedet. Det slog en EU-dom fast i 2018

Teknologisk er man langt fremme, fortæller professor Svend Christensen, der er institutleder for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Men med den nuværende EU-lovgivning er det ifølge Svend Christensen:

Svært at få virksomheder til at investere i teknologien, hvis lovgivningen ikke følger med; kun de multinationale virksomheder har råd til den omfattende godkendelsesproces.

Svært for forskerne at forædle planter og dermed give flere mennesker mad på bordet og gøre det mindre nødvendigt at bruge sprøjtemidler.

Langt hen ad vejen er institutleder og professor Svend Christensen enig i forskernes kommentar, som han har læst for Videnskab.dk.

Men det er helt afgørende, at man går ydmygt til nye teknologier og har en åben debat om ikke kun teknologien, men også om, hvordan den påvirker vores hverdag, mener forskeren.

Den ydmyghed savner Svend Christensen i den nye kommentar, der fokuserer meget på teknologien, men ikke de mennesker – for eksempel i udviklingslande – som kan få gavn af teknologien. 

"Det er afgørende, at vi, som arbejder med disse og andre teknologier, sætter teknologien i en kontekst, og vi kigger på hele værdikæden fra forskning, til det kommer på markedet," siger Svend Christensen til Videnskab.dk.

Det ser nu ud til, at EU faktisk går i gang med at se på lovgivningen.

En ny EU-rapport viser, at de såkaldte ‘nye genomiske teknikker’ har potentialet til at bidrage til et mere bæredygtigt fødevaresystem som en del af målene for den europæiske plan Green Deal og Farm to Fork-strategien.

Derudover konkluderer EU-kommissionen, at den eksisterende GMO-regulering, som er fra 2001, ikke ser ud til at være tidssvarende længere. Derfor vil EU nu igangsætte en konsultationsproces for at kortlægge det fremtidige design for, hvordan de teknikker skal reguleres.     

"Den kommende tids debat bliver helt afgørende, og det andet store spørgsmål er så, om planter, der er blevet genom-editeret (gen-redigeret, red.), vil blive accepteret af forbrugerne. Det er ikke til at forudsige, og det er derfor, det er så vigtigt med en dialog om de her nye teknologier," lyder det fra Svend Christensen.

Forædlingsvirksomhed: Crispr er ikke en tryllestav men det er en rationel vej

Frøkoncern ansætter ny direktør for salg og marketing i Europa

DLF-direktør vil have politisk aktion om nye forædlingsteknologier