AgriWatch

Politikere og eksperter forstår ikke manglende adgang til minknotat

Både eksperter og politikere undrer sig over, hvorfor Statens Serum Institut tilbageholdt dokument, der blev brugt som argument for aflivning af mink. Ifølge forksere var der ikke dokumentation for vaccinetrussel.

Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere eksperter retter kritik mod Statens Serum Institut for at have tilbageholdt dokument med afgørende oplysninger, der førte til beslutningen om at aflive alle mink i Danmark. Det skriver Berlingske.

Dokumentet, der er dateret til før beslutningen om aflivningen fandt sted, er efter offentliggørelsen blevet vurderet af flere forskere, der peger på, at de pågældende data ikke dokumenterede en vaccinetrussel fra minkmutation, skriver avisen.

Beslutningen om at tilbageholde oplysningerne vækker kritik hos både eksperter og politikere. Det har bl.a. fået Konservative til at varsle, at partiet vil kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om forløbet.

"Det er så katastrofalt, at man ikke sørger for at få data offentliggjort, når beslutningen, der træffes på baggrund af dem, får så fatale konsekvenser," siger Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative, til Berlingske.

Avisen har gennem en række artikler undersøgt hele argumentationen og dokumentationen bag aflivningerne. Statens Serum Institut har ikke ønsket at give en kommentar til Berlingske.

Virusforsker mener minkaflivninger skete på falsk grundlag

Europæiske landmænd lancerer kampagne mod stor aftale 

Mere fra AgriWatch

Officielt: Her er USA's nye landbrugsminister "Mr. Monsanto"

Han sad alle otte år under Barack Obama og er nu kørt i stilling til at gøre det samme for Joe Biden. USA's nye landbrugsminister Tom Vilsack har allerede meldt ud, at han vil følge Bidens fokus på klimaet. Ministeren har dog også nogle kritikpunkter, hvorpå han skal vise sit værd.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch