
Lige syd for grænsen har Slesvig-Holsten ændret gødningsloven efter krav fra EU.
Det betyder, at kravene til delstatens landmænd nu bliver strammere, når det kommer det til gødning på markerne.
Det skriver Flensborg Avis.
Den nye forordning kommer efter en dom fra EU-domstolen, hvor Tyskland blev dømt for at overtræde EU-nitratdirektivet ved at lade landbruget udlede for store mængder nitrat. Derfor vedtager alle delstater de nye, strammere forordninger, og dermed undgår Tyskland en retssag med EU.
Det var forurening fra landbruget, der fik EU til at kigge på Tysklands gødningsregler. Det endte i sidste ende med en dom til landet om at få ændret på forordningerne.
Den daværende danske landbrugsminister Esben Lunde Larsen var blandt andet bekymret for, at den tyske sag ville få betydning for Danmark, hvorfor han argumenterede for at støtte tyskerne i en sag.
Tidligere topchef for globalt råvareselskab spår stor fremtid for landbrugets CO2-certifikater
Stort gødningsfirma vil hjælpe landmænd med at høste kulstofkreditter