Byråd vil have ministre til at grave mink op igen

Utilfredsheden med de såkaldte minkgrave vokser.
Blandt andet i Viborg Kommune, hvor en af gravene er placeret, her vil kommunens byråd nu have ministrene bag minkgravene til at beslutte at grave minkene op igen.
Det fremgår af et brev, som byrådet har sendt til Lea Wermelin og Rasmus Prehn.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
"Det er vores opfattelse, at der snarest – og gerne inden jul - er brug for en endelig beslutning om opgravningen og en effektuering af opgravningen umiddelbart efter nytår," fremgår det ifølge mediet af brevet, der er underskrevet af borgmester Ulrik Wilbek.
Det lignende brev er sendt fra byrådet i Holstebro, hvor der også ligger minkgrave.
Tidligere er det blevet foreslået af fagfolk at overdække minkgravene for at stoppe en eventuelt nedsivning til grundvandet og risikere forurening.
Det er aftalt mellem Folketingets partier, at regeringens håndtering af hele minksagen skal kulegraves. Det sker i en såkaldt granskningskommission, som er en ny type undersøgelse.
Rapport anbefaler overdækning af minkgrave