AgriWatch

Økologer og klimabevægelse vil have CO2-afgift på dansk landbrug

Der er pres på regeringen fra flere sider for at sætte en CO2-afgift på landbruget. Det mener blandt andre Økologisk Landsforening og Klimabevægelsen.

Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Selvom regeringen tøver, så mener mange parter i dansk landbrug, at en CO2-afgift er eneste vej frem.

I et debatindlæg i Altinget angiver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef ved Økologisk Landsforening og Frederik Roland Sandby, formand ved Klimabevægelsen i Danmark, at regeringen bør lægge en CO2-afgift på landbruget.

Alt andet vil skade landbruget på længere sigt, mener de.

"Det er gratis at belaste klima, natur, vandmiljø, drikkevand, luft og forårsage antibiotikaresistens. Det skal der laves om på, så vi som samfund kan tage markedskræfterne i brug for at skabe den nødvendige omstilling. En omstilling båret af tilskud er økonomisk dyr og ineffektiv og grundlæggende i strid med liberal markedsøkonomi. Så længe det er økonomisk mest fordelagtigt at tilsidesætte klima- og naturhensyn, så vil produktioner med vægt på klima og natur kun være nicher. De vil ikke blive konkurrencedygtige," skriver de i debatindlægget.

De mener, at prisniveauet bør være mindst 1.500 kroner per ton drivhusgas i 2030.

Også Klimarådet og tænketanken Cepos har anbefalet en CO2-afgift til landbruget, men regeringen har indtil videre droppet afgiften til erhvervet, fordi det ikke menes, at tiden er moden til en CO2-afgift.

Rapport peger på udledningseffekt ved omlægning til økologi

Cepos vil have CO2-afgift på køer og lavbundsjord

L&F roser regeringens fravalg af CO2-afgifter 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch