
Landmanden Asger Christensen, der repræsenterer Venstre i EU-parlementet, skal være medlem af et EU-udvalg, der gennemgår forhold for dyr under transporter. Han er blevet valgt som koordinator i Venstres politiske gruppe Renew Europe.
Det skriver Altinget.
"Dyrevelfærd er en meget vigtig sag, som betyder meget for mig. Derfor er jeg glad for min plads i udvalget og min nye rolle som koordinator. Som koordinator bliver jeg ansvarlig for at fordele arbejdet i udvalget i Venstres politiske gruppe," skriver Asger Christensen til Altinget.
Asger Christensen har tidligere været på banen med et forslag om obligatoriske klimaregnskaber for alle EU-landmænd, men det blev valgt fra i EU's miljøudvalg. Asger Christensen vil dog fortsætte kampen om opbakning til forslaget indtil afstemningen i parlamentet til oktober.
EU-parlamentariker vil reducere fleksibiliteten i landbrugsstøtten