AgriWatch

L&F om svinepest i Tyskland: Fundet kommer ikke som en overraskelse

Det kommer ikke bag på veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, at der er blevet registreret afrikansk svinepest i Tyskland. "Jeg må desværre sige, at jeg ikke er overrasket," siger Jens Munk Ebbesen.

Foto: Morten Langkilde

Det var et spørgsmål om tid, før afrikansk svinepest trådte over den tysk-polske grænse, som derved fik gjort sygdommen til en realitet i Europas største land med svineproduktion.

De tyske myndigheder har torsdag formiddag bekræftet, at det døde vildsvin nær den tysk-polske grænse var smittet med afrikansk svinepest.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

For veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, Jens Munk Ebbesen, kommer fundet ikke som nogen stor overraskelse.

"Jeg må desværre sige, at jeg ikke er overrasket over, at vi nu ser et tilfælde af afrikansk svinepest i Tyskland. Men jeg tør ikke gætte på, om der er tale om en enkelt strejfer eller om udbredelsen af inficerede vildsvin i Tyskland er større end det ene dyr", siger Jens Munk Ebbesen.

Fundet af afrikansk svinepest stammer sandsynligvis fra et udbrud blandt vildsvin i det vestlige Polen, som brød ud i november 2019. Hidtil har kun den østlige del af Polen været plaget af afrikansk svinepest.

"Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad de konkrete konsekvenser bliver for branchen i Danmark. Selvom vi har forberedt os så godt, som vi kunne, har vi ikke prøvet det før. Vi afventer svar på, hvad tyskerne gør og vi er selvfølgelig i tæt dialog med de danske myndigheder," siger Jens Munk Ebbesen.

Efter de tyske myndigheders bekræftelse af sygdommen trækker EU-kommissionen nu i arbejdstøjet.

"EU-kommissionen vil tage en beslutning om en regionalisering i et mindre område af Tyskland. Det vil sige, at der i et bestemt geografisk område bliver taget konkrete tiltag for at inddæmme smitten. Vi har set noget lignende i Belgien", siger Jens Munk Ebbesen.

Relaterede

TrialBanner_Desktop_Agriwatch.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch