BRUXELLES

Diskussionerne om EU's kommende landbrugsstøttereform er stadig i gang, og spørger man Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, er han ikke ret begejstret til udsigten til den kommende reform.

I et debatindlæg hos Altinget ser han blandt andet nærmere på de såkaldte fleksprocenter, der giver hvert enkelt EU-land mulighed for at flytte penge fra hektarstøtten til landdistriktsmidlerne.

I det seneste forslag til EU's næste langsigtede budget kan fleksprocenten komme op på 35 mod de nuværende 15. Danmark flytter i øvrigt 7 pct. i dag, skriver han.

"Det er op imod to milliarder kroner, politikerne får mulighed for at få fingrene i. Jeg gentager: To milliarder kroner, der i princippet på ét år kan forsvinde fra danske landsmænds indkomst. Vi er bange for, at det for nogle politikere vil være en uimodståelig fristelse at bruge landmændenes penge til miljø og klima – og så se stort på, at man trækker det økonomiske gulvtæppe væk under landmændene og samtidig skaber en massiv konkurrenceforvridning," skriver han.

For landmændene er det nemlig ikke ligegyldigt, om pengene kommer fra den ene eller den anden pulje. Hektarstøtten kommer direkte ind som en indtægt, mens landdistriktsmidlerne i stedet blot er til at dække udgifter, som landmændene kan dokumenter, de har haft.

Der er dog et stykke vej endnu, før landmændene får afklaring på, hvordan støtteordningen kommer til at se ud fra 2021. Først skal EU's stats- og regeringschefer nemlig blive enige om, hvordan det overordnede budget for de kommende syv år skal se ud.

De forsøgte at blive enige i februar, men måtte efter mere end et døgns forhandlinger gå hver til sit. Der er endnu ikke et nyt møde i kalenderen, hvor budgettet er på dagsordenen.