AgriWatch

Danske Svineproducenter ser fødevareminister som en større trussel end svinepest

I stedet for at kritisere svinetransport og dyrevelfærd, burde fødevareminister Mogens Jensen fokusere på danske svineproducenters høje standarder, siger formand.

Foto: Danske Svineproducenter / PR

Afrikansk svinepest har hærget i Asien og Østeuropa i de seneste år, og det kan vende de gode tider for danske griseproducenter, hvis sygdommen rammer Danmark eller Tyskland.

Alligevel mener Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter, at miljø- og fødevarerminister Mogens Jensen er en større trussel for erhvervet.

"Lige nu opfatter jeg faktisk fødevareministeren som en større trussel for vores erhverv end afrikansk svinepest," siger han og tilføjer:

"Jeg håber, at regeringen kan se, at landbruget er en oplagt løftestang for dansk vækst, miljø og klima. Vi mangler blot, at også ministeren ser potentialet og giver os muligheder i stedet for at lægge os flere sten i vejen."

Fødevareminister Mogens Jensen har ikke ønsket at udtale sig vedrørende kritikken.

Et redningsår

Dog mener Kim Heiselberg, at 2020 går hen og bliver et godt år for danske svineproducenter.

"Faktisk ser jeg 2020 som det år, der kan gå hen og blive min generations redningsår," siger Kim Heiselberg, der er formand for Danske Svineproducenter.

"Det nu er op til den enkelte svineproducent at udnytte denne historisk gode periode fuldt ud," siger Kim Heiselberg i en nytårsudtalelse fra organisationen.

Han peger på, at det er nu, at svineproducenterne skal lukrere på de gunstige priser.

"Det er nu, vi har mulighed for at komme ud af bankernes jerngreb og få konsolideret vores virksomheder. Og endelig giver det os mulighed for at få foretaget nogle tiltrængte generationsskifter. Alt det skal vi nu sørge for at få udnyttet fuldt ud," siger Kim Heiselberg i udtalelsen.

Danske Svineproducenter om Danish Crowns lånetiltag: Det har vi efterspurgt

Svineproducenter går imod Danish Crowns klimaindsats

Danske Svineproducenter: Glædeligt resultat af Danish Crown 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch