AgriWatch

Ny klimaøremærkning af EU-støtte til landbruget må vente

EU's ambitioner om grønnere landbrugsstøtte må vente til efter vedtagelse af en ny flerårig finansiel ramme.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En mere klimafokuseret EU-landbrugsstøtte må vente lidt endnu.

Miljø, klima og bæredygtighed var på dagsordenen da EU-landene mødtes om fremtiden for den fælles landbrugspolitik (CAP) i Bruxelles mandag.

Majoriteten af EU-landene går ind for flere grønne tiltag for landbruget, men en ny øremærkning af landbrugsstøtten må vente til efter de kommende budgetforhandlinger for perioden 2021-2027.

Det er den foreløbige konklusion fra ministerrådsmødet mandag.

Selv om en ny procentsats må vente, var der høje ambitioner fra den danske fiskeri- og fødevareminister, Mogens Jensen (S).

"Vi går efter at få øremærket den størst mulige del af landbrugsstøtten til grøn omstilling."

"Vi har høje ambitioner, og jeg kommer til at optrappe min indsats, når vi kommer tættere på målstregen," sagde Mogens Jensen før mødet.

EU's landbrugsstøtte er fordelt på to "søjler". Søjle 1, der står for direkte udbetaling af landbrugsstøtten, og sølje 2, der står for blandt andet klimatiltag. Normalt bør mindst 30 procent af pengene i søjle 2 gå til grønne tiltag.

Det finske EU-formandskab havde forud for mødet forslået medlemslandene, at landene i fremtiden benytter en fastsat procentsats af den samlede landbrugsstøtte til klimafokuserede tiltag.

Det betyder at landene frit vil kunne vælge, hvorfra man vil benytte pengene, så længe at man opretholder en vis procentsats.

Ved det seneste møde i Det Europæiske Råd blev det finske formandskab opfordret til at præsentere en forhandlingsramme for 2021-2027 forud for næste rådsmøde i december.

Den samlede EU-landbrugsstøtte afsat i 2014-2020 var på cirka 400 milliarder euro.

Venstre vil finansiere opkøb af landbrugsjord via finanslov og uden nye afgifter

Overgangsordning kan give lavere landbrugsstøtte 

Mere fra AgriWatch

Gartner forventer bedre tilstande til foråret

Fynske Alfred Pedersen & Søn forventer, at de 30 afskedigede medarbejdere og mere normale el- og gaspriser vender tilbage til foråret. Prisen på tomater vil dog stige: "Detailhandlen virker mere nervøs, end vi gør," siger direktøren.

Når hun savner forandring i verden, skaber hun den selv

Portræt: Marie-Louise Boisen Lendal er træt af unge, der brokker sig over klimakrisen, men som ikke tager handling. Selv stiftede hun tænketanken Frej, da hun mente, den manglede. Under sin barsel har hun startet en mødregruppe med fokus på karriere frem for babystrik.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch