Afrikansk svinepest raser stadig over store dele af verden
Over hele verden raser den afrikanske svinepest stadig, som den har gjort nu i det seneste årti, skriver European Food Safety Authority (EFSA).
”Selvom vores seneste rapport viser opmuntrende tegn på, at indsatsen for at standse spredningen af virussen måske virker, er billedet i hele EU på ingen måde universelt positivt, og vi skal fortsat være opmærksomme,” siger Bernhard Url, der er adm. direktør i EFSA.
I 2022 faldt antallet af udbrud med 79 pct. blandt de europæiske grise i besætninger sammenlignet med året før, skriver mediet. Faldet var særligt markant i landene Rumænien, Polen og Bulgarien, mens der i Litauen var en lille stigning.
Selvom andelen af tilfælde faldt i Rumænien, er landet det land i EU, der har været hårdest ramt af virussen blandt besætningsgrise med 327 udbrud. Det svarer til 87 pct. af alle udbrud i EU, skriver EFSA. Serbien er det land, der var hårdest ramt uden for EU med 107 rapporterede udbrud.
Udbruddet af virussen er faldet med 40 pct. blandt vildsvin i EU i forhold til 2021. Det er det største fald i antal udbrud, siden virussen blev opdaget i 2014.
På trods af fald i antal udbrud, forlænger European Food Safety Authority deres kampagne mod virussen i 2023, skriver de.