Efter års bitter debat er det endelige punktum sat. Onsdag fik den britiske premierminister, Boris Johnson, omsider godkendt loven om brexit, der betyder, at Storbritannien om ni dage forlader EU efter 47 års medlemskab. 

Loven om udtrædelse var allerede godkendt i Underhuset. Men Overhuset havde flere ændringsforslag. Blandt andet om EU-borgeres rettigheder og om flygtningebørns rettigheder.

Men ved en serie af afstemninger onsdag i Underhuset blev det ikke-folkevalgte Overhus' forslag til ændringer fejet af bordet. Johnsons Konservative råder efter valget i december over et stort flertal.

Overhuset valgte derfor modstræbende at overgive sig.

Det er på tide at få afsluttet denne lange proces, der har splittet landet så dybt, lyder det fra Johnsons embedsbolig i Downing Street.

"Det britiske folk har ventet i over tre år på at få klaret brexit. Med vedtagelsen af udtrædelsesloven, så er det muligt for os at få det klaret på en ordentlig vis 31. januar," siger en talsmand for Johnson.

Den eneste lille forhindring, der er tilbage, er dronningen.

Men det er en formalitet, at dronning Elizabeth underskriver brexit-loven. Det vil hun muligvis allerede torsdag.

Og så skal Europa-Parlamentet også sige god for den britiske exit. Det ventes at ske i næste uge.

For Johnson er det en stor personlig sejr. Han blev premierminister sidste sommer på et løfte om at "get brexit done" - få klaret brexit. Han lovede at gøre en ende på års skænderier om EU og den splittelse, som landet oplever.

Hans forgænger, Theresa May, forhandlede en løsning med EU-Kommissionen om Storbritanniens rolle i fremtiden. Men tre gange blev hun nedstemt i parlamentet. Tredje gang valgte hun at træde tilbage.

Som ny premierminister valgte Johnson at vende tilbage til Bruxelles for at forhandle en aftale. Den fik han. Og i december kunne han krone sit værk med en stor valgsejr til Det Konservative Parti.

Britisk regering vil med lov kræve brexit inden for et år