Generationsskifte i Søris
Mangeårig bestyrelsesformand for Søris, Thomas Høy, bliver nu investor og medejer af Søris A/S. I samme forbindelse gennemfører den økologiske producent af bl.a. kål, kartofler og gulerødder et generationsskifte mellem Jan Algreen og datteren Laura Algreen.
Virksomhedens ledelse består fortsat af Jan Algreen, Laura Algreen og markedschef Claus Engly, som er ansvarlig for indkøb salg til foodservice-segmentet.
Thomas Høy har siddet i bestyrelsen siden 2013 og været tæt sparringspartner med Jan Algreen.
Laura Algreen er fjerde generation i den familiedrevne virksomhed, og fungerer som daglig leder af produktion og administration med ansvar for virksomhedens samarbejde med Coop.
Ligesom sin far, Jan Algreen og farfar Hans Algreen, der omlagde Sørisgaard til økologisk drift i 1987, vil Laura i samarbejde med den øvrige ledelse videreføre fokus på bæredygtig og økologisk produktion.
Søris havde i seneste regnskab for 2021 en bruttofortjeneste på 9,1 mio. kr. og et underskud på omtrent 400.000 kr.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)