Trods efterregulering: Dangris vil stadig hive Tican i retten

Selv om Tican har bøjet sig og udbetalt ekstra millioner i restbetaling, vil slagteriets største leverandør, det andelsejede Dangris, fortsat indlede en voldgiftssag.
Det skriver Landbrugsavisen, der beretter, at sagen skal køre den kommende uge.
Striden stammer fra december 2021, da Tican ændrede sit markedstillæg, så det lå 25 øre efter Danish Crown for regnskabsåret 2020/21, selv om slagteriet ifølge leverandørernes opfattelse havde lovet at matche Danish Crowns betalinger.
I december 2022 meldte Tican ud, at slagteriet efterregulerede sit markedstillæg med hele 20 øre per kilo op for alle de leverancer, der skete i slagteriåret to år tilbage, 2020/2021. En efterregulering, der løber op i omtrent 80 mio. kr. for selskabet.
Det er dog ikke nok for Dangris, fortæller formand Søren Overgaard til Landbrugsavisen.
”Når vi har en aftale om 25 øre, så hjælper det ikke, at der kun kommer 20 øre,” siger han.
Tican bøjer sig: Udbetaler ekstra millioner i restbetaling for forrige år
I forbindelse med annoneringen af den ekstra pose penge, udtalte formand for selskabet Steen Sønnichsen:
”Vi tager ansvaret, og vi har beklaget over for vores leverandører. Det har ikke været godt nok, hverken kommunikation eller ydmyghed,” sagde han til AgriWatch.
Tican-formand lægger sig fladt ned: ”Det har ikke været godt nok”
Dangris, der tæller omkring 170 svineproducenter, leverer 1,5 mio. slagtegrise til Tican om året.
Ticans største leverandør: Endnu uafklaret, hvad der skal ske med retssag