AgriWatch

Prisen på smågrise rammer højeste niveau i halvandet år

Smågrisenoteringen stiger endnu engang og lander dermed på det højeste prisniveau siden juni sidste år.

Foto: Landbrug&Fødevarer / PR

Ikke siden sidste år har noteringen for smågrise været så høj, som den er nu.

Den kommende uge lyder puljeprisen på de PRRS-negative smågrise på 450 kroner, hvilket er en stigning på 25 kroner siden sidste uge, fremgår det af SPF’s markedsnotering.

Noteringen rammer dermed det højeste niveau siden uge 24 sidste år. Ikke siden midten af juni 2021 er der set en ligeså høj pris.

Pristoppen kommer oven på en stille og rolig stigning de sidste to uger, som afløste et par ugers fald i smågrisenoteringen. SPF har ikke sendt en markedsberetning ud med noteringen.

Med til at trække priserne op er dog uden tvivl de seneste stigninger i slagtesvinepriserne denne uge. Torsdag fra Danish Crown med første fremgang i 13 uger og onsdag fra den tyske svinepris, der steg med 5 eurocent per kilo.

Også hos konkurrenten Porc-Ex melder man om stigning i noteringen. Her med 30 kroner, til nu 470 kroner.

Svinenotering tager skridt op efter mange ugers stilstand

Som AgriWatch beskrev i sidste uge, kommer prisstigningerne på et vigtigt tidspunkt for de trængte smågriseproducenter, der de seneste år har været økonomisk udfordrede af faldende efterspørgsel på de vigtige eksportmarkeder i Tyskland og Polen.

Der er dog tegn på opklaring.

Selvom eksporten af smågrise er faldende, som AgriWatch netop har beskrevet, stiger Danmarks markedsandele i Tyskland og Polen. Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter, forklarer fremgangen med nye lovkrav og høje omkostninger i svineproduktionen i Tyskland.

”Man investerer slet ikke i smågriseproduktion, og nye lovkrav om løsgående søer i farestalden, der bliver implementeret om nogle år, gør, at der er usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at være smågriseproducent,” sagde han.

Smågriseeksport falder: Men Danmark vinder markedsandele i Tyskland og Polen

Derfor skal slagtesvineproducenterne finde smågrise et andet sted, og derfor står Danmark for en større del af smågrisene på det tyske marked.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch