AgriWatch

Holch Povlsen-herregård tager hop på bundlinjen efter år med svingende resultater

Efter en række år med røde tal og beskedne plusser, præsterer Anders Holch Povlsens herregård Constantinsborg første nøk op med et tocifret millionoverskud.

Foto: Joachim Ladefoged/ERH

Der er fremgang på de fleste parametre i det seneste regnskab fra Anders Holch Povlsens herregård Constantinsborg A/S.

Det viser et netop offentliggjort regnskab for perioden 2021/2022 frem til juli.

Således lyder det seneste resultat på 14,8 mio. kr. mod sidste års bundlinje, der landede på 339.807 kr.

Selskabet, der er ejet af Bestseller-ejeren, kunne året forinden det fremvise et minus 58,9 mio. kr.

Herregården driver foruden planteavl, investering og udlejning af fast ejendom og jord, og tidligere resultater var derfor negativt påvirket af ”revurdering af anlægsmassen, dels som følge af udvikling i markedspriser,” som der stod i årsregnskabet for 2019/20’s ledelsesberetning.

Der er ingen ledelsesberetning tilknyttet det seneste regnskab.

Holch Povlsen-herregård vender stort millionunderskud til beskedent overskud

Egenkapitalen i selskabet boomer og lyder på 1,373 mia. kr., hvilket er en stigning fra 1,169 mia. kr. året forinden.

Selskabet har aktiver, der er knyttet til andet end landbrug, for i alt 2,3 mia. kr., hvilket er en markant udvidelse fra året forinden, hvor porteføljen lød på 1,6 mia. kr.

Ud over selve herregårdens drift, omfatter selskabet en række datterselskaber med industriejendomme i og omkring Aarhus, samt også Holch Povlsens aktieandele af udlandslandbruget Donau Agro.

Herregården består af 228 hektar landbrugsjord og 188 hektar skov. Den tæller ifølge CHR-registret også en kødkvægsbesætning med godt 50 dyr. I bestyrelsen sidder ud over Anders Holch Povlsen, Merete Bech Povlsen og Anne Kirstine Storm Holch Povlsen, som er formand.

Constantinsborg kan spores tilbage til 1400-tallet og har tilhørt Holch Povlsen-familien siden 1999. Ud over det aarhusianske gods ejer familien også Gyllingnæs med mælkeproduktion ved Odder, under ejerskab af Merete Bech Povlsen.

Herregård præsenterer tocifret millionunderskud - egenkapital øges

Holch Povlsen-familie hiver første overskud hjem efter stribevis af underskud

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch