AgriWatch

Klimaorganisation om regeringens metanplan: Alt i alt er det for sølle

Ifølge notat fra Greenpeace vil den nuværende førte klimapolitik kun reducere metan i Danmark med 4 pct. i 2030.Rådgiver kalder det mere talk end walk.

Foto: Emil Helms

Et nyt notat fra klima- og miljøorganisationen Greenpeace fortæller, at de vedtagne politiske aftaler på metanreduktion kun vil reducere udledningerne med 0,33 mio. tons i 2030, der svarer til 4 pct.

Det skriver Information.

Klima- og energirådgiver hos Greenpeace, Tarjei Haaland, mener, at skulle Danmark leve op til sin egen ambition som foregangsland, så skulle reduktion være på 45 pct. i 2030.

”Alt i alt er det simpelthen for sølle. Det viser, at metanløftet er mere talk end walk. Man har ikke foretaget sig noget som helst, når man har kurs mod en reduktion på kun fire procent,” siger han til mediet.

Kritikken kommer, efter at klimaminister Dan Jørgensen (S) i 2021 ved klimatopmødet i Glasgow anførte aftalen om at reducere verdens udslip af metan med 30 procent i 2030.

Et år senere er der ikke vedtaget yderligere politik på området, og det såkaldte metanløfte er ikke indskrevet i regeringens klimaprogram, skriver Information.

Greenpeace’ notat er lavet på baggrund af Energistyrelsens fremskrivning fra juni 2022.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch