AgriWatch

Efter seks ugers stilstand: Smågrise-noteringen tager et skridt opad

Noteringen på smågrise stiger nu efter at have stået stille i seks uger. Således tager prisen et lille hop, men niveauet er stadig lavt ifølge den beregnede notering.

Foto: Line Ørnes Søndergaard

I seks uger har noteringen for smågrise ligget stabilt på 340 kroner.

Men i næste uge tager prisen et lille hop op og rammer 360 kroner, viser puljenoteringen for PRRS-negative smågrise på 30 kilo.

Den beregnede notering melder dog, at en smågris skulle koste 432,77 kroner, hvis en soholder og en slagtesvineproducent skulle dele udgifter og indtægter ligeligt.

Derfor er der stadig et stykke mellem de to priser, hvilket er problematisk for soholderne, som stadig har øget udgifter til foder, energi og medarbejdere, som de seneste måneder er steget markant.

SPF har ikke sendt en markedsberetning ud med noteringen.

Danish Crown løfter notering efter syv ugers stilstand

Opad går det også for svinenoteringen, som efter syv uger med en notering, der har ligget fast på 11,80 kr. pr. kilo, ryger 30 øre op i afregningen for hvert kilo.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch