AgriWatch

Ukrainsk kornskib forsinkes af uvejr og usikkert hav

Problematiske vejrforhold sætter en stopper for dele af den ukrainske korneksport. Det sker kun halvanden uge efter, at eksportaftalen mellem Rusland og Ukraine er indført.

Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS / X90076

I Ukraine forhindrer dårligt vejr og barske havforhold torsdag et kornskibs afgang fra Tjornomorsk-havnen ved Sortehavet.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsministerium, ifølge Reuters.

Uvejret rammer kort tid efter, at FN og Tyrkiet har mæglet en aftale mellem Rusland og Ukraine.

Ukraine, der er en af verdens største eksportører af korn, har tidligere ikke kunne eksportere fra havnene grundet Ruslands invasion.

Aftalen har muliggjort sikker passage for kornskibe fra de tre sydlige ukrainske havne Odessa, Tjornomorsk og Pivdennyj.

FN igangsatte forhandlinger om en aftale efter advarsler om, at stoppet i kornforsendelser fra ukrainske havne kunne føre til alvorlig fødevaremangel og i værste tilfælde udbrud af hungersnød i dele af verden.

I alt 12 skibe har forladt de ukrainske havne indtil videre i august.

Dog er det ufordrende vejr ikke første gang, at de ukrainske kornskibe har stødt på problemer siden den 1. august, hvor aftalen trådte i kraft.

Kornskibet The Razoni, der var det første til at forlade Ukraine siden invasionen, blev afvist af sin oprindelige køber i Libanon på grund af en fem måneders forsinkelse i leveringen.

Lastet med 26.500 tons majs ligger det afviste skib nu for anker nær kysten i det sydlige Tyrkiet torsdag morgen, ifølge Reuters.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch