AgriWatch

Fynsk svineproducent fordobler produktionen med ny stald

Med opførelsen af en tvillingestald med en årlig produktion på 22.000 slagtesvin har svineproducenten Martin Boe Madsen fordoblet sin full line-produktion.

Foto: Landbrug&Fødevarer / PR

Den fynske svineproducent Martin Boe Madsen kunne i december åbne dørene for en nyopført tvillingestald, der fordobler produktionen af slagtesvin.

Derved går Martin Boe Madsen fra at have en årlig full line-produktion på 27.000 slagtesvin til knap 50.000. Det skriver Landbrug Fyn.

Tvillingestalden er blevet opført i samarbejde med Kjargaard Byg, og opførelsen gik som ventet trods udfordringer undervejs, fortæller svineproducenten.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

"Kun her til sidst blev vi lidt presset i forhold til levering af materialer. Det var især mangel på spær der skubbede tidsplanen, men meget er indhentet. Håndværkerne har virkelig knoklet. En dag talte jeg 28 mand i alt på pladsen, så det er kun endt med tre ugers forsinkelse i forhold til det planlagte," siger Martin Boe Madsen til mediet.

Svineproducenten, der leverer sine svin til Tican, fortæller oven i, at det seneste år har været præget af stigende omkostninger på blandt andet el og foder. Samtidig har Ticans lavere efterbetaling sammenlignet med konkurrenten Danish Crown også tynget producenten.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch