AgriWatch

Indiens landmænd afslutter maratonstrejke mod reformer

Protestaktion i Indiens hovedstad, New Delhi, der har varet et år, er slut efter indrømmelser fra regeringen.

Foto: Gregers Tycho/UDL

Landmænd i Indien afsluttede torsdag en et år lang protestaktion i hovedstaden New Delhi, hvor tusindvis af mennesker har ligget i lejre ved storbyens udfaldsveje for at protestere mod regeringens omstridte landbrugsreformer.

Strejken er afsluttet, fordi premierminister Narendra Modi har lovet at ændre flere love og stille prisgarantier for alle produktet - ikke kun ris og hvede.

Landmændene har beskyldt regeringen for at føre en politik, som ville medføre, at store virksomheder, koncerner og organisationer gradvist ville overtage hele sektoren.

"Vi er begyndt at pakke sammen," siger Darshan Pal fra landmændenes store faglige organisation Samyukta Kisan Morcha, som består af 40 fagforeninger.

Lovene, som regeringen først fremsatte i september 2020, åbnede for, at landmænd sælger direkte til grossister uden at skulle gennem et statsreguleret marked.

Regeringen påstod, at det ville give landmændene mulighed for at få bedre priser. Men landmændene har fastholdt, at det modsatte er tilfældet, fordi de ikke har den samme styrke i prisforhandlingerne længere.

Op mod to tredjedele af Indiens befolkning på 1,3 milliarder mennesker er økonomisk afhængige af landbruget, og der har været stor opbakning til demonstrationerne.

Den udbredte modstand er et stadigt stigende politisk problem for Narendra Modi og hans hindunationalistiske regeringsparti, BJP. Der er lokalvalg i den folkerige delstat Uttar Pradesh i starten af 2022, og med en åben konflikt med landbruget ville det blive svært for BJP at fastholde magten.

Flere landbrugsfagforeninger havde opfordret folk til at stemme imod Modi og hans parti.

Til en demonstration i begyndelsen af september i år var 500.000 landmænd mødt frem, vurderede politiet i byen Muzaffarnagar, hvor demonstrationen fandt sted. Det er den hidtil største demonstration. Den fandt sted i landets mest folkerige delstat, Uttar Pradesh, der er stærkt præget af landbrug.

Landbruget udgør generelt en stor del af den indiske økonomi. Omkring 15 procent af Indiens bnp på knap 17.700 milliarder kroner kommer fra landbrug.

Mangel på gødning driver indiske landmænd ud på det sorte marked

Indien ophæver landbrugslove efter massive demonstrationer

Analytiker: Fødevarevirksomhedernes største trussel er mangel på arbejdskraft 

Mere fra AgriWatch

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede landbrugsvirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch