AgriWatch

Finans Danmark: Landmænd kan komme i klemme ved udtagning af lavbundsjorder

Bankerne og realkreditinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark, advarer i et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om, at udtagningen af lavbundsjorde kan føre til tvister mellem landbrugere og panthavere, og landmænd kan komme i klemme.

Foto: Jens Dresling

Panthaver skal inddrages, når lavbundsjord skal udtages – ellers ender landmanden i værste fald med at skulle indfri sit lån og på den måde komme i klemme. Lovgivningen skal derfor justeres.

Sådan advarer brancheorganisationen Finans Danmark i et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ifølge Effektivt Landbrug.

Årsagen er, at regeringen i sit nylige landbrugsudspil har lagt op til, at mindst 88.500 hektar lavbundsjorde og randarealer skal udtages inden 2030 for at bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Men der er risiko for, at der skabes tvister mellem landbrugerne, panthaverne og myndighederne, vurderer Finans Danmark – og Folketinget bør sikre, at projekterne gennemføres uden det sker.

"Ellers risikerer man, at lodsejere, der har fået lån mod pant i jorden, kan komme i klemme i forhold til forpligtelserne over for långiver. Og man risikerer at forringe den sikkerhed, der ligger
bag penge- og realkreditinstitutternes udlån til landbruget. Den sikkerhed er helt fundamental for bl.a. investorer, der køber realkreditobligationer og dermed medvirker til finansieringen af danske boligejere og virksomheder," skriver Finans Danmark.

Organisationen foreslår, at landbruget sikres en kompensation, der dækker værdiforringelser i forbindelse med jordudtagningen, at der skal indhentes samtykke fra panthaver inden udbetalingen af den kompensation, og samtykket kan betinges af et afdrag på gælden.

Udspil til landbrugsforhandlinger opdateret: Her er regeringens nye udkast

Her er blå bloks udspil til landbrugsforhandlingerne

Professor kalder talkrig om lavbundsjorder ligegyldig - hastighed er i stedet afgørende 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch