AgriWatch

Tænketank: Op mod halvdelen af danske landmænd kommer i økonomisk uføre uden friske penge

En ny analyse fra tænketanken Axcelfuture peger på, at dansk landbrug ikke kan finansiere fremtidige investeringer i klimatiltag uden friske penge i den forestående landbrugsaftale.

Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture. | Foto: PR/Axcelfuture

Tusindvis af danske landmænd ender i store økonomiske problemer, hvis regeringens aktuelle udspil til en klimaaftale for landbruget bliver en realitet.

Det vurderer tænketanken Axcelfuture i en ny analyse.

I dag er mellem 20 og 25 pct. af landmændene ifølge tænketanken i alvorlige økonomiske problemer, og analysen peger på, at andelen kan stige til det dobbelte med regeringens udspil.

"Tallene viser, at ca. halvdelen af de danske landmænd ikke på nogen som helst måde kan finansiere fremtidige investeringer i klima og miljø. De er ikke kreditværdige og har ikke nok cash flow til investeringerne," siger Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture, til AgriWatch.

Han henviser til, at hver bedrift ifølge beregningerne i gennemsnit skal investere knap 400.000 kr. for at nå de ambitiøse klimamål.

Axcelfuture mener derfor, som partierne i blå blok, at der er behov for at tilføre nye penge, hvis en klimaomstilling i landbruget skal lykkes.

"Der er mange landbrug, der i praksis er på vej ud af erhvervet og er teknisk insolvente. De har det rigtig svært, så her bliver man nødt til at tage stilling til, hvordan de kommer ud på en god måde."

Behov for milliarder

Den dramatiske udmelding er beregnet ud fra en model, der tager udgangspunkt i regeringens reduktionsmål og et skøn for prisen på CO2-reduktioner.

Regeringen gør i sit udspil rede for, hvordan ca. 2 ud af de 7 millioner ton CO2e skal reduceres med kendte virkemidler. Der er allerede indgået aftale om en reduktion på 0,5 mio. ton samt konkrete tiltag til, hvordan 1,6 mio. ton CO2e skal reduceres.

Politikerne skal lade være med at lukke øjnene for, at en god del af erhvervet stort set ikke har nogen penge

Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture

Det efterlader ca. 5 mio. ton CO2e, som landmændene ifølge regeringens udspil selv må finansiere.

Prisen for de resterende 5 millioner ton CO2e er selvsagt behæftet med en ret stor usikkerhed. Axcelfuture vurderer, at reduktionerne vil koste mellem 700 og 1.000 kr. pr. ton reduceret CO2.

Det betyder, at prisen for at reducere landbrugets CO2e-udledning med yderligere 5 millioner ton er på mellem 3,5 og 5 mia. kr.

"Det er det, der skal til for at holde hånden under landbruget. Man kan så diskutere beløbets størrelse, fordi der er en del af dansk landbrug, som skal tages ud nu på grund af generationsskifte og andet. Men der er i den grad brug for penge, og der er brug for konsolideringer i landbruget, der i højere grad skal gøres investerbart," siger Joachim Sperling.

Må ikke lukke øjnene

Den nye analyse tager udgangspunkt i driftsresultaterne og klimaudledningerne i danske heltidsbedrifter inden for plante-, svine- og kvægbrug.

De tre typer landbrug havde samlet set et driftsresultat på 7,7 mia. kr. i gennemsnit i årene 2017-2019 og en udledning på samlet 2,9 millioner ton CO2e.

Det er vigtigt, at bedrifterne bør drives ligesom andre virksomheder

Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture

Med en fortrængningsomkostning på gennemsnitligt 1.000 kr. bliver den samlede regning derfor på 2,9 mia. kr. Det svarer til 38 pct. af det samlede driftsoverskud, hvorfra der bl.a. skal betales løn til ejeren og foretages investeringer.

"Politikerne skal lade være med at lukke øjnene for, at en god del af erhvervet stort set ikke har nogen penge. Uden at tilføre penge fra statskassen er der på ingen måde ressourcer til at gøre deres bedrifter klimaeffektive," siger Joachim Sperling.

Han peger på, at særligt økologiske planteproducenter og svinebønder vil komme i økonomiske vanskeligheder, hvis regeringens forslag bliver realiseret.

Axcelfuture kalder sig selv for erhvervslivets tænketank og arbejder på at fremme investeringsklimaet.

Tænketanken blev stiftet tilbage i 2012 og har flere prominente medlemmer i bestyrelsen. Christian Frigast er formand, mens Lars Munch, bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, sidder som næstformand.

Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Pensiondanmark, og Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Denmark, sidder blandt andet i bestyrelsen.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch