AgriWatch

Landmænd har udsigt til middelmådig høst i år - med store geografiske forskelle

De danske landmænd ser ud til at få en høst på det jævne i år, men der ser også ud til at blive store geografiske forskelle, siger Troels Toft, sektordirektør for planter hos Seges.

Foto: Martin Lehmann/Politiken

Høsten er for alvor sat ind i Danmark, og lige nu peger alt på et fornuftigt resultat i år. Men udsigten til mere ekstremt vejr kan resultere i geografiske forskelle i udbyttet i år og fremadrettet.

Det skriver Avisen Danmark.

Indtil videre har de læs med vinterbyg og frø, som er blevet høstet og kørt på lager de seneste uger, været i fin beskaffenhed, hvorfor høsten ser ud til at blive middelmådig i år, mener man hos Seges.

Men samtidig ser det også ud til, at resultatet vil være forskelligt.

"I år bliver høstens resultat mere forskellig rundt omkring, end vi er vant til. Det er meget betinget af, hvordan regnbygerne er faldet hen over foråret og sommeren," siger Troels Toft, sektordirektør for planter hos Seges, og påpeger, at ekstreme regnskyl og tørke er blevet en kendsgerning og også vil udfordre landbruget på sigt.

Gennem de seneste uger har man flere steder i verden berettet om ekstremt vejr. I USA og Canada har tørke især ramt hvedehøsten, mens enorme regnskyl i Europa har druknet landmænds marker.

I Brasilien har frostvejr været ødelæggende, og i Kina har oversvømmelser gjort ondt på svinebedrifter i Henan-provinsen.

Det har været med til at sende priserne på afgrøder i vejret, hvilket de danske landmænd i sidste ende vil kunne mærke på bundlinjen.

Høje priser og vildt vejr gør indtryk: "Det, der sker i en del af verden, vil påvirke os alle" 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra FødevareWatch