AgriWatch

Grøn pulje skal gøre bugt med kommunes solcellenaboers modstand

En ny puljeordning, som opstillere af solcellepaneler skal betale ind til, skal fremme naboers accept til projekterne i Vejen Kommune.

Foto: colourbox.com

For at blødgøre kritiske naboer til solcelleprojekter, skal aktører bag opsætningen betale ind til en grøn pulje øremærket til lokalområdet.

Borgere kan søge om at bruge en del af puljen til grønne tiltag samt landskabelige, rekreative og kulturelle formål, skriver Jydskevestkysten.

"Puljens primære formål er i henhold til loven at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen af vindmøller og solceller," lyder det i indstillingen til Vejen Kommunes økonomiudvalg.

"Før, da man stillede landvindmøller op, skulle man også betale ind, men da var der mere en lokal tilgang. Nu bliver det en pulje, man kan søge ind til. Og den kan faktisk også gå lidt bredere end kun lige til det lokale, hvis der er nogle projekter, der passer ind i det," siger borgmester Egon Fræhr til mediet.

Skal et solcelleprojekt oprettes i kommunen skal selskabet bag betale 40.000 kr. pr. megawatt.

Mere fra AgriWatch

Krenkerup Gods dropper økologien

I 2017 valgte Krenkerup Gods på Lolland at omlægge en del af planteavlen til økologisk drift, men nu bliver den beslutning dog rullet tilbage. "Hovedårsagen er, at der ikke er penge i det," lyder begrundelsen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch