AgriWatch

Knap 2000 hektar landbrugsjord skal omdannes til skov

420 lodsejere har fået tilsagn om tilskud af Landbrugsstyrelsen til at omlægge landbrugsjord til skov.

Foto: Marius Renner

Der er udsigt til tusinde nye hektar skov i Danmark.

Således har 420 lodsejere fået tilsagn til tilskud af Landbrugsstyrelsen til at omlægge 1945 hektar landbrugsjord til skov. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Der er blevet givet tilskud på i alt 68 mio. kr., og interessen for at plante ny skov vækker glæde hos Landbrugsstyrelsens enhedschef, Mette Hyldebrandt-Larsen.

"Med de over 400 tilsagn kommer der nye skove i alle dele af landet. I år har alle, der opfylder kravene og er støtteberettigede, fået tilsagn," siger Mette Hyldebrandt-Larsen i meddelelsen.

De nye skove vil være med til at reducere udledningen af kvælstof til søer og fjorde. Hvis alle af de nævnte hektar landbrugsjord bliver til skov, vil det reducere udledningen af kvælstof med omkring 25 ton om året.

Landbrugsstyrelsen modtog i alt 482 ansøgninger i løbet af 2020.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch