AgriWatch

Fynsk godsejer vil forsyne 12.000 husstande med strøm fra solceller

Landbrugsjord skal bruges til solcellepaneler, hvis det står til godsejer Erik Vind fra Sanderumgaard.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Herregården Sanderumgaard på Østfyn med godsejer Erik Vind i spidsen vil forsyne 12.000 husstande med strøm fra solceller på godsets marker.

Konkret vil han bruge 58 hektar landbrugsjord til solcelleanlægget.

Det skriver Fyens Amts Avis.

"På vores landbrug ser vi på forskellige muligheder i forhold til, hvad vi kan producere. Vi laver grøntsager, korn, juletræer, asparges og så videre, og så har vi set, at solceller er vejen frem for grøn energi," siger Erik Vind til avisen og erkender, at økonomien også spiller ind.

Sanderumgaard bliver i dag drevet som land- og skovbrug på i alt 1100 hektar. Arealet er udvidet med 30 pct. siden 2000. Landbruget udgør 900 hektar med afgrøderne vinterhvede, byg, raps, stivbladet svingel, rødsvingel og almindelig rajgræs.

Energiselskaber vil kombinere solcelleparker med biodiversitet

Ventilationsvirksomhed investerer 100 millioner i nyt logistikcenter

Esbjerg siger nej til store solcelleparker på landbrugsjord 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch