AgriWatch

GPS-tyve anholdt efter indbrud hos maskinstation

Efter et indbrud ved Egebjerg Maskinstation er to tyve fanget samme nat.

Foto: PR/Case IH

Landmænd og maskinstationer er godt og grundigt trætte af GPS-tyve.

Derfor vækker det stor begejstring, at to tyve efter et indbrud ved Egebjerg Maskinstation blev fanget samme nat.

Det skriver TvMidtvest.

De to tyve fra Litauen var i besiddelse af fem GPS-skærme og en antenne, som stammede fra Egebjerg Maskinstation, men da tyvene blev fanget, havde de smidt kosterne fra sig.

"Det er selvfølgelig en stor skalp, fordi de her GPS-tyverier fylder meget for landmænd og maskinstationer. Det er store værdier, så det er godt, vi fanger dem," forklarer politikommissær Theis Thylstrup fra den mobile tyverigruppe ved Midt- og Vestjyllands Politi til TvMidtVest.

Generelt har politiet den seneste tid taget flere GPS-tyve. Senest blev ni rumænere mistænkt for GPS-tyverier fanget på en tysk motorvej i april.

Branchen har også gjort en del for at komme tyverierne til livs.

I samarbejde med norske GSGroup, der arbejder inden for datafangst, vil Case IH-forhandlere nu spore sine maskiner i tilfælde af, at de bliver stjålet og transporteret ned gennem Europa.

GPS-tyve stjæler udstyr i Sydvestjylland

GPS-tyve pågrebet på tysk motorvej

 To mænd dømt i sag om GPS-tyveri

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra FødevareWatch